0 kommentarer

Historiens vogter af Peter Griffin

af d. 9. december 2007
Info
 
Forfatter
Forlag
Sideantal

356

Udgivet

2007

ISBN

978-87-7604-137-3

 

”Historiens vogter” er fortællingen om 2 mænd, der forsøger at beskytte en velbevaret hemmelighed fra at havne i de forkerte hænder. De 2 mænd kender dog ikke hinanden, de lever nemlig i hver deres tid, henholdsvis i 1200 tallet og i nutiden.

I fortidens England arbejder Garreth som kongens livvagt. Der er urolige tider i landet, der frygter invasion fra udlandet, og for at skabe bedre sammenhold mellem Englands baroner sendes Garreth af sted for at hente et helligt relikvie, der skal forene parterne.
Den hellige genstand befinder sig på Garreths hjemegn, og hans rejse bliver både blodig, fuld af minder om den familie han mistede samt tørsten efter hævn efter mødet med en gammel arvefjende.

I nutidens London arbejder konservatoren Tom med et middelalderligt våbenfund, hvor han i et sværd finder anvisninger om placeringen af et gammelt helligt skrin. Tom sætter alt ind for at finde skrinet, dog har andre samme plan og det bliver en kamp for både liv og skrin.

Det er naturligvis samme genstand de 2 mænd er på jagt efter. Historien er ganske spændende, og det giver plottet et ekstra pif, at forfatteren benytter sig af de 2 tidsaldre.

Sproget er let og flydende, og selvom handlingen i og for sig minder meget om tidens trend inden for jesu-legender, formår den at skille sig ud og komme ind bag de 2 hovedpersoners væsen, og deres grund til at handle som de gør, i henholdsvis fortidens England og dagens London.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter