Her sker aldrig noget af Gerd Rindel

I en lille stationsby er Margrethe Sørensen en slags central for at det, der ikke tåler dagens lys. For selv om der aldrig sker noget, foregår der altid en masse under overfladen.

Nogle gange kan der komme noget sjovt ud af at tage en tilfældig bog ned fra hylden på det lokale bibliotek. “Her sker aldrig noget”, var sådan en sjov lille oplevelse. Jeg kendte hverken bogen eller forfatteren, Gerd Rindel, på forhånd. Af bagsideteksen forstod jeg, at bogen handlede om Margrethe Sørensen og hendes “alvidenhed”. Det gjorde den også, men den handlede også om alt muligt andet. Alligevel var det Margrethe Sørensen, der var udslagsgivende, da jeg valgte at tage bogen ned fra hylden. Jeg er selv opvokset i en meget lille landsby, og vi havde også vores “Margrethe Sørensen”.

Bogen handler om livet i en lille stationsby et sted i Danmark. Det fremgår ikke hvor i landet vi befinder os, og stationsbyen kunne for så vidt ligge hvor som helst. Det er en af den slags byer, hvor der ikke sker noget. Overhovedet. Byen har én stor familiedrevet virksomhed, en lille butik med ting og sager, en købmand og en benzintank. Det er det hele, og der sker ikke noget. Ikke umiddelbart i hvert fald, for under overfladen, sker der ting og sager. Skandaler og fadæser boltrer sig på livet løs, sammen med alkoholikere og småkriminelle. Alle har indtil flere skeletter i skabet, og der skal de helst blive. Derfor er der rigtig meget, der aldrig bliver sagt højt, for tænk nu hvis andre kom til at sige noget om én selv. Så hellere lade som om.

Gerd Rindel skriver let, og med en underfundig og ironisk distance til historien. Det gør den rigtig hyggelig, og jeg tilbragte et par fornøjelige timer i selskab med den lille stationsbys besynderlige beboere. Selvsamme beboere var samtidig bogens største problem, for jeg var ikke mange sider inde i fortællingen, før jeg løb fuldstændig sur i persongalleriet. Der var så mange mennesker, der mere eller mindre hed det samme, så jeg simpelthen ikke kunne holde dem adskilt. I begyndelsen forsøgte jeg at holde rede i rodet, men efterhånden opgav jeg, og hyggede mig bare over forfatterens skrivestil.

Jeg formoder at bogen handler om små samfund, hvor alle kender alle, og alle ved alt om alle – og lader som om det ikke er tilfældet. Men jeg kan ikke være sikker. Måske gemte der sig en større fortælling blandt de mange, mange mennesker. I så fald gik jeg glip af den.

Lån bogen på Bibliotek.dk