Hej Nostradamus! af Douglas Coupland

Med et sprog der flyder iøjnefaldende dagligdags, lægger Douglas Coupland elegant sin overraskede læser ned. Man fanges meget hurtigt ind af det umiddelbare i sproget, som perfekt akkompagnerer bogens almenmenneskelige essens. “Hej Nostradamus!” handler om tro og om kærlighed. Om at være fortabt og om ikke at være det. Der er religiøsitet i posen, men ingen påtrængenhed. Emnet behandles fint og afslappet. Tilgangen til emnet er afgjort velvalgt, for arsenalet af argumenter forbliver upåagtet, og man nøjes med at høre efter.

Fire stemmer deler bogen: Den 17-årige Cheryl som bliver skudt ned på sin skole. Hendes efterladte kæreste, Jason, der er smerteligt elskelig. Heather bliver kæreste med Jason 13 år efter skolemassakren og endelig Jasons far. Manden som gør ting mod sin familie, som du aldrig kunne drømme om, og du har kun kendt dem 216 sider. Alligevel låner du også ham dit øre. Det er ganske enkelt umuligt at lade være med at høre efter i denne bog. De 230 sider efterlader læseren eftertænksom og mærket. Besøget hos et udsnit af nutidige amerikanske kristne er afgjort en oplevelse, jeg ikke ville have været foruden. Det er interessant og det er hamrende klogt skrevet.

Cheryl:
“Det forekom mig altid at mennesker som havde opdaget religionen, både havde mistet og vundet noget. Udadtil vandt de ro, selvtillid og målbevidsthed, men det de havde mistet, var en vis villighed til at møde sjæle der ikke var omvendte. At se ind i øjnene på en der var blevet omvendt, var ligesom at forsøge at få øjenkontakt med en hest. De var levende og trak vejret, men de var ikke længere 100 procent til stede.”

Lån bogen på Bibliotek.dk