Harold Frys usandsynlige pilgrimsfærd af Rachel Joyce
308
2012
978-87-11-40820-9
The Unlikely Pilgrimage of Harold Frys
Meget sød, meget rørende og meget britisk historie om en ældre mand, der pludselig overrasker sig selv og verden ved for første gang i sit liv at foretage sig noget uventet, ja, endog storladent. Rachel Joyce har med “Harold Frys usandsynlige pilgrimsfærd” forfattet en rigtig hyggespreder, der kalder på både smil, tårer og den stille eftertanke.
Harold Fry og hans kone Maureen bor i det allersydligste England. De er pensionerede og er ved at kede sig selv og hinanden til døde. En dag får Harold et brev fra sin tidligere kollega, Queenie, som han ikke har set i 20 år. Hun er ved at dø af cancer på et hospice, beliggende i en af landets nordligste byer over 800 km væk, og vil bare takke Harold for den tid, de kendte hinanden.
Med noget besvær får Harold kradset et intetsigende svar ned og begiver sig til den nærmeste postkasse. Men postkassen kommer ligesom for hurtigt, så Harold går videre til den næste. Det ene skridt tager det andet, og med ét går det op for den sagtmodige, 65-årige fyr, at han i sine tynde, ubrugelige sejlersko er på vej til at opsøge Queenie ansigt til ansigt.
Undervejs gennem Englands skønne, grønne landskaber – i sol og regn – møder han mange vidt forskellige mennesker, der kommer til at gøre en forskel i hans halsløse gerning. En pige på en tankstation beretter, at alene troen på forehavendet kan betyde alverden i Queenies situation, så fluks begynder Harold at sende hende postkort med få dages mellemrum: ‘Hold dig i live, jeg er på vej…’
En kvindelig, slovakisk læge, der må arbejde som rengøringsassistent, redder hans fødder, da de er lige ved at slå ham ihjel. En anden kvinde giver ham mad og drikke, da han er ved at bukke under af sult og tørst. Og gradvis ændres Harolds syn på omverdenen og sig selv til det bedre.
Jævnlige telefonopringninger hjem til den først bekymrede, så rasende og siden resignerede Maureen får også en gunstig indvirkning på det ældre ægtepars indbyrdes styrkeforhold. At bryde dagligdagens trummerum er åbenbart ikke det værste, man kan gøre.
Fire vandrestave og en varm anbefaling til alle, der holder af et vaskeægte, veldisponeret feelgood-drama om menneskets iboende ressourcer og livets sande værdier.
