261
2009
978-87-92355-05-8
The Guernsey literary and potato peel pie society
Vi skal skrue tiden tilbage til januar 1946. Juliet er forfatter, bosat i London, i en tid der stadig er præget af krigen med mangel på varer, rationeringsmærker, bombede huse.
En dag får Juliet en brev fra en mand ved navn Dawsey Adams – han bor på Guernsey, er medlem at Guernseys Litterære Kartoffeltærteklub og er blevet meget interesseret i forfatteren Charles Lamb. Han har fået fat i en bog, der engang har tilhørt Juliet, hendes navn og adresse står i bogen. Nu skriver han og beder om hjælp til at finde en boghandel i London, der kan skaffe ham flere af Lambs bøger. Brevet vækker Juliets interesse, hun besvarer hans brev, og har snart efter en korrespondance i gang med flere af læseklubbens medlemmer. Gennem brevene får man et godt indtryk af brevskriverne, som alle har noget at berette om tiden under besættelsen.
Juliet ser en mulighed for at hente inspiration og stof til en ny bog på øen, der under 2. verdenskrig var besat af tyskerne og stort set uden kontakt med omverdenen. I anden del af bogen rejser Juliet til Guernsey, hvor hun møder de mennesker, der gennem brevskrivningen er blevet hendes venner.
Det var dejligt at lade sig føre med tilbage til 40’erne – til en tid, hvor man korresponderede ved brevskrivning og telegrammer, når det skulle gå hurtigt. Hvor man rejste med aftenpostbåden, og tingene ikke gik så stærkt. I dag ville vi ikke undvære internet og e-mail – men der er alligevel noget særligt over det at få et rigtigt håndskrevet brev, og hele bogen består af breve, breve mellem Julie og hendes forlægger Sidney, veninden Sophie, og ikke mindst øboerne på Guernsey. En hyggelig bog om en hård tid under krigen, hvor folk sultede og led nød, men hvor bøgerne var et lyspunkt i en hård tid – samtidig er det en rørende og romantisk historie.