Glasborgen af Anne-Marie Vedsø Olesen

Judith er operasanger og har fået sit livs rolle i stykket “Isabella” i Københavns Operahus. “Isabella” er lavet af den karismatiske Rolf Bergström, og allerede ved den første prøve får Judith og Rolf øjne for hinanden. De indleder et forhold, selvom Judith ved, at Rolf har ry for at have mange kærester, men kærlighed gør som bekendt blind. Rolf skal selv dirigere sin opera, dog har han altid en trofast følgesvend ved sin side, Vilgot. Judith har svært ved at bestemme sig for, om hun kan lide denne Vilgot eller ej, der er ligesom noget mærkeligt ved ham. Og det varer da heller ikke længe før der begynder at ske underlige ting i operaen. Hende, der skulle have spillet hovedrollen de fleste aftener forsvinder, og pludselig er Judith ene om hovedrollen. Rolf er i det hele taget meget optaget af Judith og optager alle hendes lyde, hvilket Judith i starten synes er meget sødt, men pludselig tager det hele overhånd. Og det viser sig, at Judith skal tage sig meget i agt for både Rolf og Vilgot, for godt nok kan de give hende enorm succes, men prisen er høj. For høj finder Judith langsomt ud af.

“Glasborgen” er en ganske skræmmende, men dog medrivende fortælling. Her er både musik, arkitektur, kærlighed og dæmoner i en stor pærevælling. Og selvom det hele hurtigt tager en ret overnaturlig karakter, er Vedsø Olesen en rigtig god fortæller. Hun er mest kendt for sin trilogi om guden Seth, der vækkes til live i vore dage. Denne kan bestemt anbefales at læse først, hvis man ikke har stiftet bekendtskab med forfatteren før. “Glasborgen” mangler efter min mening lidt mere substans og indlevelse, den kunne nemt have været 100 sider længere uden at det blev for meget. Dog blev jeg hurtigt grebet af stemningen i bogen, måske fordi jeg for nylig var i den københavnske opera, og derved visuelt kunne “se” mange af scenerne for mig. Herlig bog.

Lån bogen på Bibliotek.dk