Frøken Klokken af Gitte Broeng

“En 19-årig telefonistinde lagde stemme til tidsmeldemaskinen, der skulle angive tiden hvert 10. sekund. Sammen med to ingeniører optog hun klokkeslættene i Stockholm. Man afsatte en uge til opgaven, som måtte løses under pres”.

Det er året 1938, Gitte Broeng´s debutroman “Frøken Klokken” foregår i Stockholm og tager udgangspunkt i historiske fakta, og er på finurlig vis beskrevet i tid fra start til slut.

Den forholdsvise korte roman indeholder 24 kapitler (som et ur), fra kapitel nul til treogtyve, dog udelades kapitel tretten (ligsom i skyskraberer og flyvemaskiner), og netop ordet tretten volder Frøken Klokken problemer. Hun har også været ude aftenen før med telefoningeniøren og tidskontrollanten, så hun har tømmermænd og magter ikke rigtig opgaven denne dag. Det er for svært at sige “tretten”.

Ingen af karaktererne har navne, man er des – indtil efter den mere intime aften med for meget at drikke til Frøken Klokken, så begynder de at dusse – med undtagelse af et des hist og pist.

Man spiser oceaner af smørrebrød, da man jo er tidspresset, citat:
“Telefoningeniøren drysser salt på sin æggemad, og Frøken Klokken skærer hastigt bidder af den lune leverpostejmad. Tidskontrollanten tygger langsommere end de andre. Han har vel regnet ud, at han kan bruge omtrent fem minutter på hvert stykke, såfremt et helt fad sættes til livs”.

Som læser er man ikke bare godt underholdt men også hensat til den tids værdier. Der bliver lagt vægt på kvinders rettigheder og værdier, som f.eks. at man som telefonistinde i KTAS kun må arbejde som ugift – og i Stockholm må Frøken Klokken benytte herretoilettet, da der ikke findes noget dametoilet.

Historien om hvordan den danske tidsmeldemaskine blev til holder hele vejen Bogen er skrevet af en kvinde men set ud fra en mands synsvinkel – og det virker.

Lån bogen på Bibliotek.dk