0 kommentarer

Frida af Sussie Marie Pilegaard

af d. 25. juni 2021
Info
 
Sideantal

330

Udgivet

2021

ISBN

9788794083157

Originaltitel

Frida

Udgave

1.

 

Frida har altid været anderledes. Og hun ved det godt. Hun lider af selektiv mutisme, en lidelse der gør det næsten umuligt for hende at tale med andre mennesker, med mindre hun virkelig føler sig tryg og tilpas i deres selskab. Det har skabt problemer igennem hele hendes liv, helt tilbage til folkeskolen hvor hun ikke kun følte sig drillet af de andre elever, men også til tider af lærerne. Selv nu som voksen kæmper hun med at kunne tale med folk, og intet er mere grænseoverskridende end når hendes pæne nabo hilser på og tilbyder hjælp. For Frida kan ikke svare tilbage.

Heldigvis har Frida nogle faste holdepunkter i sit liv, ud over hendes to katte. Hun har sine forældre, sin bedste og nærmeste veninde og sin kæreste. Så er resten af verden ikke så vigtig. Men intet i verden er statisk, især ikke når uenigheder og sygdom truer med at formindske Fridas sociale boble væsentligt.

Bogen om Frida er et spændende indblik i en lidelse, jeg personligt knap nok anede fandtes. Selektiv mutisme. Tænk ikke at være i stand til at udtrykke sig og tale i samme grad som andre mennesker. Generthed er en ting, denne selektive mutisme er tydeligvis mere og værre end det. Bogen, sproget og historien flyder godt, og jeg var underholdt hele vejen igennem – og blev samtidig klogere.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter