Forstyrrelsen af Steinar Bragi

Steinar Bragis Forstyrrelsen blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris, en pris der overraskende ikke vrænger næse af science fiction genren. Selv er jeg ikke overrasket over nomineringen, for bogen er fremragende, og som andre af forlaget Screaming Books udgivelser er det netop en kæmpe forstyrrelse at læse værket. Desværre gik han tomhændet hjem.

I 2030 opstår Forstyrrelsen i centrum af Reykjavik. Et mystisk område der hurtig bliver omkranset af høje mure og store sikkerhedsforanstaltninger, da folk der nærmer sig simpelthen forsvinder. Ekspeditioner bliver sendt derind, størstedelen af agenterne dør straks eller kort efter indtrædelsen, men de overlevende kan kommunikere med Omverdenen og finder hurtigt ud af, at Forstyrrelsen er en tro kopi af verden, hvor man kan risikere at møde sig selv, men turen derind er en enkeltbillet, der er ingen vej tilbage. I 2034 ved man stadig ikke meget om Forstyrrelsen, kun det faktum at på fire år er der kun gået et par dage i området, så da psykologen Halla bliver sendt ind, er det stadig år 2030. Hun skal hjælpe med at finde F, der er forsvundet samme eftermiddag, men for fire måneder siden i vores verden. Hun er leder af ekspeditionerne i Forstyrrelsen og har kun efterladt sig en besked: Send ikke flere, det forandrer ingenting. Mur portalerne til, gør murene højere og fortsæt jeres liv. I vil ikke vide, hvad er der findes herinde.

Beskrivelsen af bogen minder en del om Jeff Vandermeers fremragende Southern Reach trilogi, men Bragi går en helt anden vej. I starten glædede jeg mig over at skulle læse en thriller, fortalt af Halla i et lineært handlingsforløb, men historien skifter hele tiden karakter, og man opdager hurtigt, at det bliver en usædvanlig læseoplevelse. Jeg måtte ofte lægge bogen fra mig, da det var svært at kapere hændelserne, især tidsforskellen mellem de to dimensioner får det til at koge godt og grundigt i øverste etage.

Bragi skriver godt og er fremragende til at skabe en foruroligende stemning hos læseren. Den sælsomme beskrivelse af noget der ligner undergang, er så rædselsvækkende godt skrevet, at det står lyslevende og helt filmisk for mig.

Det er en historie der både kan virke ubegribelig og ubehagelig, og havde jeg haft tiden, ville jeg have genlæst den med det samme, for der ville helt sikkert dukke nye sider op af historien. Der er en del videnskabelig snak, der overgår min forstand, men det skal man ikke lade sig skræmme af. I stedet glæder jeg mig over de træk han henter fra Arthur C. Clarke, Matrix og teorien om sorte huller, som han ælter sammen til sin helt egen unikke fortælling.

Screaming Books kunne sagtens ændre navn til forlaget Forstyrrelsen. Jeg gik fra Rasmus Hastrups fantastiske Ur til dette værk, og har for kort tid siden læst Under overfladen af Daisy Johnson, der også var en usædvanlig god læseoplevelse. Det er næsten for meget for mit stakkels hoved. Nu vil jeg drikke et glas mælk og læse en jumbobog, så må vi se om jeg får jordforbindelse igen.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på Bibliotek.dk