Forladte dage af Elena Ferrante

“Uelskede kvinder mister deres øjnes lys, uelskede kvinder dør levende.”

Sådan sagde Olgas mor om La Poverella, Staklen, en napolitansk kvinde, hvis mand forlod hende tilbage i Olgas barndom. Og nu står Olga i præcis samme situation. Hendes mand gennem 15 år har forladt hende og børnene til fordel for en langt yngre kvinde.

Olgas øjne mister deres lys, hun dør levende. Hun forvandler sig fra en ligevægtig, kultiveret kvinde til et afskyvækkende monster, selvmedlidende, sjusket, vulgær, utilregnelig, en skabning fra helvede med en mund som en skraldespand:

“Gid han måtte få en hæslig sygdom så kødet rådnede af knoglerne og pikken faldt af og han langsomt blev kvalt i sit eget forræderi.”

Hvad hendes stakkels to børn, hendes sagesløse hund, hendes venner og underbo må stå model til, er ikke småting. At læse om alle de fortrædeligheder er som at trække et plaster m-e-g-e-t langsomt af.

“Forladte dage” er et langt stykke ad vejen som Elena Fearrantes øvrige mesterlige forfatterskab. Atter får vi et indlevet og interessant kvindeportræt, som sædvanligt er bogen vanvittigt godt skrevet, og endnu engang møder vi en sprudlende forfatter med masser på hjerte.

MEN – og der er et stort men: Historien er vildt enerverende, irriterende, deprimerende. Og mere end en smule teatralsk. Har du endnu din første Ferrante-roman til gode, så start med ”Besværende kærlighed”. Eller Napoli-kvartetten.

Lån bogen på Bibliotek.dk