Forgabt af Bjørn Rasmussen

Digtsamling – digte – sammenhængende digte. Jeg opfatter det faktisk ikke som digte, selvom det beskrives som værende netop dette. Jeg opfatter det mere som en livshistorie over ganske kort tid. En historie om en mand der er ensom og leder efter indhold, men som samtidig ikke magter at stille op til samfundets spilleregler. Vi møder en mand og hans hund. Hans eksmand spiller en minimal rolle og få andre karakterer ligeledes. Der er sygdom ind over som aldrig helt bliver udredt men det virker egentlig også lidt ligegyldigt for personen. Dog er der alligevel en snert af noget livsglæde og håb at spore for han vil gerne opleve at blive gammel.

Det er en speciel og lidt hård digtsamling som samtidig har noget fokus på at naturen spiller en rolle. Æblerne som bliver et markant tema, fordi de kan gemmes til senere eller spises nu og her. Der er noget naivt og uskyldigt over teksterne som alligevel viser at der også er nogen tanker bag, som kan være svære at sætte ord på. Seksualiseringen af en som person der finder andre veje når man ikke er i forhold eller ikke har en fast partner og ens egne forsøg på at være blot lidt attraktiv om ikke for andre så for sig selv. Det er et udtryksfuldt værk som efterlader læseren med mange modsatrettede følelser og stemninger. Man får lidt ondt af personen men samtidig bliver man taknemmelig for at man kan se hvor godt man selv har det. Det er en flot opbygning der er undervejs og man får et tilhørsforhold til personen i digtene.

En lidt anderledes digtsamling som næsten tangere novelle og det er altså et koncept som jeg personligt er godt tilfreds med at have læst. Jeg ved dog ikke om jeg kunne finde på at læse bogen igen, for jeg føler ikke der rigtig er mere at komme efter, når først man har læst den færdig én gang.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket