For meget lykke af Alice Munro

Alice Munro er en af tidens store novelleforfattere. En fortælling fra Munros kompetente, stilsikre hånd er en garanti for et helstøbt og originalt univers befolket af ægte mennesker anbragt i situationer, der er besynderligt dragende i deres uprætentiøse, hverdagsagtige regi. Dramaet er lavmælt, ja, og desto mere medrivende.

“For meget lykke” lever til fulde op til forgængerens (“Fjendskab, Venskab, Ægteskab”) tårnhøje niveau. Denne gang får vi serveret en luksusgourmetmenu med 10 delikate retter, der hver især har sit personlige udtryk, og som til sammen udgør en velkomponeret sanseoplevelse, der efterlader læseren fuldkommen lykkelig og tilfredsstillet. Titlen bliver næsten en selvopfyldende profeti.

At Munro efterhånden er blevet en moden pige på over 70, bliver kun en styrke. Kraften i hendes sprog er uformindsket, men hun formår at forlene det med en charmerende og tydeligvis helt bevidst patinering – som tonen i en canadisk udgave af “Matador”. At hun som Lise Nørgaard måske har mere til overs for denne verdens intelligente, men selvopofrende kvinder – end deres lettere komiske, opblæste mænd – er svært at være uenig i. Selv for en repræsentant for det latterliggjorte køn.

Hors d’euvren hedder “Dimension”. Ensom pige møder dominerende mand, får tre børn, som han en aften tager livet af. Efter en tid, vanvittig af sorg, bliver hun atter i stand til at møde ham – på sindssygehospitalet. Uden de tre børn er hun jo mere ensom en nogensinde, og med ham kan hun trods alt tale om børnene. Med enkle virkemidler og et kuldslået sprog får Munro skabt et uafrysteligt billede af det moderne menneskes tænderskærende isolation blandt ligesindede.

I “Fiktion” bliver den smukke, begavede musiklærerinde Joyce svigtet af sin mand til fordel for en dorsk, tatoveret eksalkoholiker med en lille datter. År efter læser hun en novelle – hendes nye mand spørger til, hvad hun læser – hun svarer “fiktion” – og opdager straks efter, at forfatteren skriver om en musiklærerinde, der gjorde et enormt indtryk på hende som barn. Tja, hvad er fiktion …? Munro driller sine trofaste læsere med et meta-lag i historien.

Nyd også det skønne tidsbillede i “Wenlocks skrænt”, hvor en ung kvinde inviteres til litterær middag hos en gammel rigmand og må klæde sig splitterfornøjet for at komme til bords. “På den tid var der mange, der ikke tog bad mere end en gang om ugen, og jeg tror, der lugtede mere af menneske dengang, til trods for talkum og de grynede pastalignende deodoranter.”

I “Dødemandshuller” falder Sallys ældste søn i en slugt og kommer op med to brækkede ben og et helt nyt syn på livet. Oplevelsen forandrer også Sally, der bliver en hel del klogere på mange ting, men ikke nødvendigvis lykkeligere.

Men læs selv Munros prisbelønnede novellesamling: Dén gør dig både klogere og lykkeligere.

Lån bogen på bibliotek.dk