Flyvende sommer af Karsten Wind Meyhoff

“Flyvende sommer” består af en række afsluttede episoder i en lang, vild sommer i 1990’erne. Scenen er henlagt til en mindre sønderjysk by tæt på den tyske grænse. I centrum befinder sig den kønne, fåmælte 17-årige Nans (Anton), og rundt om ham cirkler vennerne Meyer, Hesten, Kedde, Gonzo m.fl.

Første episode handler om et natligt bræk i den lokale idrætshal. I alle små, svedige detaljer beskrives indbruddet, der giver Nans og Meyer et udbytte på flere tusinde kroner og adskillige kartoner smøger. En knaldgod indledning med nerve og empati.

De følgende episoder rummer indfølte, om end ikke epokegørende beskrivelser af den svære overgang fra ungdom til manddom i et indspist landsbysamfund. Man hepper på det lokale fodboldhold, spiller kort om (for mange) penge, sprøjter sig med “krudt” i træningscentret for at få større muskler, udspionerer de lokale håndboldpiger i brusebadet, har små homoerotiske oplevelser, slår på tæven og ryger smøger.

Et tyvetogt i Flensborg går galt. Evigt uheldige Meyer bliver snuppet med et par stjålne videokameraer, og Nans’ loyalitet sættes på prøve. Skal han stå last og brast med Meyer eller lade ham i stikken og udnytte situationen til at møve sig tættere på inderkredsen i den halvkriminelle klike, de er en del af? En interessant konflikt, der desværre ikke følges til dørs.

Og så er der fest på Keddes forældres gård, en fest, der bare har det hele: Druk, sex, slagsmål, knivstikkeri og pyromani. Der er skruet helt op for alle virkemidler, men det bliver næsten for kompakt. Man når ikke rigtigt at fordøje det ene drama, før det næste er i gang.

Herefter tager gruppen til den græske ø Ios. Gutterne, der alle løfter jern, omdøber deres strand til Muscle Beach, og så tager de ellers fat på at drikke, feste og knalde villige svenske flickor. De er unge og udødelige – og så lejer de nogle kraftige motorcykler…

Underholdningsværdien i “Flyvende sommer” er i top, og Karsten Wind Mayhoff fortjener ros for sit flydende sprog og ubesværede miljøskildringer. For læsere, der stiller større krav til form og substans, har bogen dog nogle væsentlige mangler. Især fraværet af sammenhæng mellem episoderne er et stort problem. I et kapitel scorer Nans stakkevis af smøger, i næste kapitel er han nødt til at købe nye forsyninger osv.

Nans er den smukke, muskuløse hovedperson, der skal binde det hele sammen – men man kommer aldrig rigtigt ind under huden på ham. Som type er han mere handling end tanke, og de tanker, han har, flakser i alle retninger. Den røde tråd mangler, både i Nans’ liv og i bogen.

Lån bogen på Bibliotek.dk