283
2010
978-87-7053-498-7
Flugan och evigheten
De to begavede studenter, Leon Delmas og Tomas Borgmann, læser sammen filosofi under den berømte og frygtede professor Hockstein og begge er de forelskede i hans datter Marlene.
Da eksamen nærmer sig får Tomas den skæbnesvangre idé at begå indbrud hos professoren for at få fat i eksamensspørgsmålene. Hockstein griber dem på fersk gerning og gør dem klart, at han næste dag vil få dem smidt ud af universitetet. De vakler rystede derfra; men Tomas genvinder hurtigt fatningen og foreslår at de straks slår ham ihjel. De slår om hvem, der skal udføre udåden og Leon vender snart tilbage til professoren hus bevæbnet med en jernstang.
Mordet lykkes, men tynget af sin samvittighed kan Leon end ikke forsøge at stikke af, da resten af familien i det samme kommer hjem.
Historien begynder faktisk 30 år senere, da Leon, som nu kalder sig Maertens, får nogle tavse telefonopringninger. 14 år i fængsel er blevet efterfulgt af ligeså mange med et stille liv som medhjælper på et bibliotek. Maertens har været gift et par år, men bor igen alene. Tiden bruger han på at “genskrive” store litterære klassikere.
Hans tidligere ven Tomas, som han ikke har hørt fra i de mellemliggende år dør og Maertens deltager i begravelsen. Maertens modtager så en invitation fra enken Marlene om at komme ud at bo en uges tid i huset for at snakke og udvælge sig nogle bøger. Samtidig med invitationen, som var Tomas’ ønske, modtager han en kuvert, som bare indeholder et par meget specielle terninger….
Terningerne fortæller faktisk alt om Tomas’ svig og det var tydeligvis hans hensigt at Maertens ikke blot skulle have sandheden at vide, men også fortælle den til Marlene.
“Fluen og evigheden” er spækket med litterære henvisninger. Især “Hamlet” dukker op gang på gang, og der er da også væsentlige lighedspunkter med kongemordet, hvor morderen er Hamlets onkel, som til prinsens store forbitrelse efterfølgende bliver kronet og gifter sig med hans mor.
En anden henvisning er “Forbrydelse og straf”, som bl.a. drejer sig om modsætningerne benægtelse og anger, om erkendelse af skyld og accept af lidelse. Skylden og straffen påtager Maertens sig alene og oven i det hele kommer en lidelse i form af en kræftsygdom, som han nægter at lade sig behandle for.
Nesser har igen skrevet en væsentlig historie, hvor alt synes ladet med stor betydning, mættet af livsklog visdom.