Flaskepost fra P af Jussi Adler-Olsen

I et bådshus sidder to børn, søskende, lænkede med jernkæder og venter på deres bøddel – de ved de skal dø. Den ene bror får fingrene i en flaske, en træsplint og et stykke papir, han skriver et råb om hjælp og smider flasken i vandet under sig. Fire minutter efter åbner bødlen døren.

Adskillige år efter bliver flasken fundet i Skotland af en betjent. Ad lange omveje ender flasken i Danmark hos Carl Mørch og starter dermed tredje bind om Afdeling Q. Hvor de to første bind var helt fænomenalt spændende, – første bind lidt mere end efterfølgeren, er bind tre her faktisk en tand bedre. ‘Flaskepost fra P’ griber læseren med sin snigende uhygge, både i selve krimiplottet, men også i de i særhed psykologisk underbyggede persontegninger, det er her Adler-Olsens talent for at fortælle skiller sig ud. Gerningsmanden bliver en person som man utroligt nok kan identificere sig med, i ligeså høj grad som med hovedpersonerne Carl og Assad. Ja, mere måske, for Carl og Assad bliver med deres komiske samarbejde nærmest rene parodier, mens der sgu ikke er noget morsomt ved skurken, hans skabelsesberetning er grim, grum og grusom.

Selv bifigurer får stukket et godt fundament ud, det er i sandhed en fornøjelse.

Lån bogen på bibliotek.dk