Fanny flytter – operation gekko af Kirsten Sonne Harild

Hvad sker der, når en 12-årig pige, hendes mor, deres hund, morens kæreste og hans sønner flytter sammen i et næsten faldefærdigt hus på solskinsøen Bornholm og hvorfor hedder bogen egentlig ”Operation Gekko”?

Kirsten Sonne Harild har med ”Fanny Flytter – Operation Gekko” skrevet en fornøjelig lille bog, der blev givet ud som e-bog på Saxo.com engang her i december (2014 red.). Det er den første, som jeg har læst af hende, men jeg ved, at mange piger landet over er vilde med hendes Pjok og Petrine bøger. Denne her handler om Fanny, som flytter til Bornholm fra København og hun er bestemt ikke glad for det til at starte med, da de voksne havde beskrevet det lidt for drømmende:

“Nej, et lavt familiehus, bygget i tæt gasbeton i 1960’erne på byens første koteletgrund, som en bonde fra den lokale gård solgte fra sine marker. Et hus uden hæk, men med en masse vissent græs og gamle plovfurer.”

Og udover huset skal hun også finde ud af, hvordan hun håndterer 2 lillebrødre, som mener, at hun kan være “psyko” nogle gange. De har hemmeligheder for hende og en dag, da de ikke er hjemme, går hun på jagt på deres værelse. Hun undrer sig over hvorfor Konrad har en lyserød ting i hånden en morgen, hvor han har været på badeværelset og vil opklare hvad dette lyserøde er. Dog opdager hun en ganske anden hemmelighed – drengene har en gekko og før hun ved af det, er den ude af døren og hun kan slet ikke finde den. Hun kan dog ikke gå til bekendelse, da drengene så ville vide, at hun havde været derinde og hun forsøger i smug at finde den igen. Alt er ikke idyl i det lille samfund og moren, som i øvrigt er gravid, er bestemt ikke glad for naboens hane. Han er lidt sær og kalder dem for både kommunister og hippier. Derudover er han sikker på at de ryger hash og kommer fra Christiania. Hun møder også en fyr ved navn Bob, som har et underligt blåt hår:

“”Hør her, hvad vil du mig?”siger jeg ondt og stirrer på ham uden at blinke.
“Jeg vil bare gi’ dig den her,” siger han og rækker mig et stykke papir fra sin bog.
Jeg stirrer på en tegning af mig selv, siddende i bussen med lukkede øjne og ansigtet vendt mod solen. ”

Det viser sig, at naboen har taget gekkoen som gidsel og det bliver op til Fanny at få den fri. Men hvordan kan det lykkedes, når den gamle mand altid holder øje med deres hus?

Harild formår at få meget handling med på ikke alt for mange sider. Det er dog den første i serien om Fanny og jeg er ikke i tvivl om, at serien en dag formår at blive ligeså kendt om den som Pjok og Petrine. Karaktererne er sjove og ikke flade, hvilket ofte ses i børnebøger. Det bliver spændende at læse om yderligere eventyr på Øen og se, om flytningen bliver en succes i længden. Selvom bøgerne er henvendt til børn, så er det sjov og let læsning for voksne og jeg fortryder ikke et sekund, at jeg netop har læst en børnebog. Jeg kan bestemt anbefale denne bog om Fanny – det er hyggelig læsning og meget velegnet til godnathistorielæsning.

Lån bogen på biblioteket