0 kommentarer

Eventyrhuset af TJ Klune

af d. 10. marts 2022
Info
 
Sideantal

413

Udgivet

2021

ISBN

9788794020008

Originaltitel

The house in the Cerulean sea

På dansk ved Poul Henrik Westh

Udgave

1. udgave, 2. oplag

 

Det er en barsk omgang at være barn i en verden hvor der er almindelige mennesker, og så er der alle de andre. Magiske væsner, nogen man kender til og andre man ikke aner hvad er og kan. Og sagsbehandleren skal nu ud på en ø og undersøge om det børnehjem, der huser der mest farlige af slagsen, er i orden, og om lederen af stedet kan håndtere opgaven. Men hvorfor er det at man mener børnene er så farlige? For det jo bare børn. Ja de har særlige evner og den ene er endda fra en baggrund, som man knap nok kan forestille sig er rigtig – han kan simpelthen blive skyld i jordens undergang – men er det skæbnebestemt eller kan man lære et barn en anden vej i livet? Vi kommer på noget af en rejse og vi lærer at se ting fra flere vinkler. Og samtidig er det en kærlighedshistorie, men bestemt ikke den traditionelle af slagsen.

Her er magi, specielle evner, natur, mareridt og meget andet. Der er fart over feltet og man både glæder sig og frygter det værste undervejs som læser. Det er en meget rørende historie om at vi alle skal have lov at være os selv. Og det er virkelig en bog som er svær at ligge fra sig, når man først er gået i gang. Samtidig er det en sød historie om sammenhold, kærlighed og betydningen af familie som får sit eget udtryk. Det er virkelig underholdende, hjertevarmt og rebelsk. Rebelsk fordi det handler også om at stå op imod det samfund der bare vil have alle skal være på en bestemt måde. Det er meget sigende og nutidigt.

En fortælling som det vil være sjovt at få større børn til at læse, og for voksne vil det nok bringe en tilbage til man selv læste eller fik læst Harry Potter højt. For det er på mange måder det scenarie der er nemmest at sammenligne med.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter