112
2019
978-87-97115-26-8
A Shot in the Dark - oversat af Lea Mejdahl Christiansen
1. udgave
Tegneserieforlaget E-voke er relativt nystartet, men har allerede et flot katalog, både af kommende og eksisterende udgivelser. Havde jeg råd, ville jeg købe de fleste af tegneserierne, da de kvalitetsmæssigt ligger lige i min øjenhøjde. Faktisk holder de priserne på et rimeligt niveau, hvor vi alle burde kunne være med, men der er bare så MANGE flotte udgivelser, der bør stå på enhver tegneserieelskers bogreol. Næste år opfylder de mange science fiction fans største ønske: en komplet udgivelse af Storm, der kun fik tre albums på dansk i 80’erne. Men alene udgivelsen af Richard Corben gør mig til evig fan!
Deres udgivelse af Lovecraft P.I. viser også en unik tilgang til genren. De får øje på serien med bind 2, der er fantastisk i farve og streg, men vælger alligevel, for kronologiens skyld, at udgive album et først, selvom der både skiftes tegner midtvejs, og der hele albummet igennem er holdt en lidt trist og kedelig brun farvelægning.
Jeg har kun lige kradset i overfladen af H.P. Lovecrafts forfatterskab, jeg burde nok investere i de samlede værker fra forlaget Kandor, men hans historier og Cthulhu myten lægger en dejlig bund og baggrund i Et skud i mørket. Historien foregår i hans selvopfundne by, Innsmouth, der er et lille afsondret og glemt sted i USA. Lovecraft bliver som detektiv inden for det paranormale felt kaldt til byen, da et par mord på det lokale museum vækker bekymring. Bogen Necronomicon bliver ved samme lejlighed stjålet, og da den kan bruges til at hidkalde gamle glemte rædsler, så er helvede i bogstaveligste forstand løs.
Jeg var glimrende underholdt historien igennem, især i første del. At gøre Lovecraft til detektiv er en sjov ide, og da han samtidig gøres til en blanding af Philip Marlowe og Sam Spade, så er det både hårdkogt og hylemorsomt. Forestil jer f.eks. scenen, hvor vores helt ligger bastet og bundet til et alter med en kniv for struben, og den sindssyge knivholder påkalder Cthulhu i en uforståelig remse, og Lovecrafts eneste bemærkning er et velmenende ”prosit”.
Det er lidt noget skidt, at der skiftes tegner midtvejs, mest fordi det kan være lidt svært at genkende de samme personer i de forskellige udgaver, men både Antonio Brandão og Daniel Sguiglia tegner rigtig flot og stemningsfuldt. De brune farver giver en god stemning af gammel hårdkogte detektiv film, men det bliver lidt kedeligt i længden, især når man bagerst i bogen og på nettet kan se, hvordan det følgende album, Den mystiske sag om reanimator, ser ud i smukke pangfarver. Tror dette album ville have gjort sig bedre i sort/hvid.
Men en fed historie, et sjovt projekt og en noget anderledes og original oplevelse. Vinder betydeligt i anden gennemlæsning. Er man til Cthulhu burde man elske ideen bag projektet!