Et hus i Bronx af Will Eisner

Kan man have en kontrakt med Gud og er det nemt at gifte sig til penge, hvis man selv ingen penge har?

Will Eisner har med “Et hus i Bronx” bragt os læsere tilbage til den populære Dropsie Avenue, som han har skrevet flere bøger om. I denne udgave er fire små historier samlet: En kontrakt med Gud, Gadesangeren, Braun og Sommerglæder, som alle på den ene eller anden måde har tilknytning til denne gade.

I den første historie møder vi Frimme Hersh, som går hjem i regnvejr efter han har begravet sin datter Rachele. Men det burde ikke være sket for han havde en kontrakt med Gud – denne indgik han medens han endnu var ung. Hans forældre døde, da han var ung og han blev “de barnløses barn i Piske”, som var byen, hvor han voksede op. Denne lå i Rusland og det var på hans lange tur til USA at han indgik kontrakten med Gud. Derefter levede han et fromt liv, men alligevel døde hans datter. Derefter har han ingen samvittighed, men hvor meget kan man bedrage folk for før det begynder at nage én?

Gadesangeren er den næste lille historie i denne samling. Denne handler om sangeren Eddie, som får et fantastisk tilbud af en sangerinde, der bor i en af de gårde, han ofte synger i. Hun lover ham en karriere, men han er ikke palle alene i verden. Tværtimod. Han har en familie, som han ikke kan forsørge (han forsøger heller ikke), men der er et lille problem – han kan ikke huske, hvilken gård sangerinden bor i.

Braun er vicevært og en ret striks én af slagsen. Han har en hård skal, men indvendig virker han ensom. Han bor sammen med en hund i bygningens kælder, og da han får problemer med ejendommens ene beboer, må han finde en vej ud.

Den sidste historie var den sjoveste på sin vis. Et par unge mennesker fører sig an på et feriested, som om de var rige og scorer hinanden, da de tror, at den anden har penge – men begge er fattige og ferien bliver ikke helt som forventet. Den er lidt for kompliceret til at forklare, da der er mange mennesker, men den er helt bestemt værd at læse.

Som sædvanlig er jeg imponeret over Eisner’s måde at illustrere samfundet på – hans karakterer er traditionelle, men alligevel overrasker deres handlinger mig. Eisner har en god måde at fortælle på og meget karakteristisk – interessant handling og ofte med flere personer, dog uden at det bliver alt for forvirrende for læseren. Kun den sidste historie er svær at korte ned og kunne i sig selv fortjene en hel anmeldelse.

Alt i alt har Eisner igen skabt et lille mesterværk – hans illustrationer er ikke for enkle, hans måde at fortælle på giver én lyst til at læse mere og det er rart at det centrale punkt er Dropsie Avenue, så de på en eller anden måde hænger sammen.

Lån tegneserien på bibliotek.dk