Et helt liv af Robert Seethaler

For nogen tid siden var der i facebookgruppen “Litteraturklubben” en der anbefalede Robert Seethalers lille roman “Et helt liv”. De rosende ord fra dem der havde læst bogen ville ingen ende tage, og jeg tænkte at den nok var et bekendtskab værd.

Nu har jeg læst bogen, og må oplade min røst sammen med det øvrige lovprisningskor. “Et helt liv” er ganske enkelt en lille perle. Med sine blot 154 sider gør bogen, ligesom hovedpersonen Andreas Egger, ikke meget væsen af sig. Forfatter Robert Seethaler er åbenlyst heller ikke en mand af mange ord, men dem han vælger at bruge, gør det ud for en meget stor roman.

Som ung mand er Andreas Egger med til at bygge den første bjergbane til turisterne, men helst holder han sig for sig selv, som voksede han sammen med det omgivende landskab. Andreas er en mand af få ord. Anden Verdenskrig bliver en kort parentes i hans liv. Hjemme venter Marie – en vidunderlig kvinde, som på forunderlig vis elsker Andreas efter at have oplevet ham træde i karakter. Sammen får de en stille, men god tid, inden Marie på tragisk vis rammes af en lavine.

Bortset fra afstikkeren til Østfronten under 2. Verdenskrig, lever Andreas hele livet i samme dal et sted i Østrig. Han er en mand af få ord, og en mand med simple men til tider ganske dybe tanker. For Andreas er det som det er, og det er godt nok. Nogle vil måske kalde Andreas en enspænder, hvilket han måske også er, men han er en af de romanfigurer jeg bare virkelig gerne ville møde. Så ville jeg sætte mig på en bjergside sammen med ham, og bare være stille. For det er Andreas god til. En kollega sagde engang til ham, at “når munden går op, lukker ørerne i”. Det synes Andreas lyder fornuftigt, så det mener han også – og det efterlever han.

Seethaler skriver flot. Det er ikke store svulmende naturbeskrivelser, hvilket den østrigske dal eller godt kunne lægge op til. Det er heller ikke et personportræt med mange ord. Det virker som om Seethaler efterlever det med at når munden går op, lukker ørerne i. Forfatteren siger ikke mere end højst nødvendigt, og derfor er der masser af plads til at lytte til Andreas.

Gennem “Et helt liv” er vi ikke bare hos Andres fra vugge til grav. Forfatteren gør sin læser til Andreas, og det er virkelig smukt.

Det kan godt være at der kun er 154 sider i bogen, men i løbet af de få sider, flytter Andreas Egger ind i læserens hoved og finder sig til rette med det der nu er. Jeg håber at det varer rigtig længe inden Andres flytter ud igen, og når han gør, henter jeg bogen på reolen og læser den en gang til. “Et helt liv” kan sagtens tåle en genlæsning. Den kan sagtens tåle mange genlæsninger, for det kan litteratur når det er allerbedst.

Lån bogen på Bibliotek.dk