Er der ikke nogen der gider bolle mig, please af Gina Wynbrandt

Unge amerikanske Gina Wynbrandt er en selvproklameret autoritet indenfor liderlighed, og det demonstrerer hun igennem sine forvoksede teenagefantasier. Hendes tegnede alter ego er både kikset, usikker og bramfrit liderlig alt imens hun stalker Justin Bieber og bliver brugt som husslave af en flok baggårdskatte. HANkatte selvklart.

Men bedste historie er netop den med samme titel som albummet, der følger Gina som ung liderlig teenager, der sælger pornoblade på skolen for at gøre sig interessant for drengene. De fatter selvfølgelig ikke det underliggende budskab, – Gina vil tages! Et job som model giver heller ikke sex, selvom hun sender stærke signaler til fotografen, og i fitnesscentret sniger hun sig ind i mændenes omklædningsrum, blot for at konstatere at de alle er bøsser. Og selvfølgelig har sex med hinanden. Først da hun dør og ender i helvede tilsmiler lykken hende, for der vil djævelen tage hende til evig tid. Den historie er frisk og sjov, men Wynbrandt har for mange brandere på hånden. Den med hankattene er helt ude i hampen.

Bortset fra forsiden, er tegningerne lettere kluntede, de understreger den tegnede Ginas allesteds nærværende sårbarhed. Brugen af farver er klart feminine, i lyst rød og blå pastel.

Hverken Wynbrandts tegne- eller fortællestil er set før, men det kræver et knaldskarpt fokus at være original, et fokus der mangler. Eller måske er en 41-årig mand med hang til øl og rockmusik alt for langt uden for målgruppen.

Lån tegneserien på biblioteket