Enkekejserinden af Jung Chang

Fascinerende og velskrevet biografi om enkekejserinden, der førte Kina ind i den moderne verden.

I 1835 blev en pige født ind i en af Kinas ældste og mest berømte manchufamilier. Familien var velhavende, og Cixi, som pigen blev kaldt, havde en sorgløs barndom som sin fars øjesten. Da Cixi var 15 år, døde kejseren, og hans søn Xianfeng blev kronet. Den nye kejser skulle både have konkubiner og en hustru, og Cixi blev udvalgt til konkubine på lavt niveau.

Selvom Cixi ikke hørte til kejserens favoritter, ændrede det sig i 1856 med fødslen af sønnen Zaichun. Fem år senere døde Xianfeng, og med list lykkedes det Cixi at blive indsat som regent sammen med kejserens hustru Zhen på sønnen Zaichuns vegne, og i næsten 40 år stod Cixi i spidsen for Kina.

I et land hvor kvinder ikke blev anset for noget, og hvor traditioner styrede alt, lykkedes det for Cixi at gribe magten og bruge den. Hun åbnede Kina for omverdenen og var på den måde med til at styrke landets økonomi, ligesom hun brugte Vesten som forbillede til at reformere både uddannelsessystemet, retssystemet og meget andet. Intet af dette var dog nogen let opgave, og Cixi måtte både bruge list og ind i mellem brutal magt for at få sin vilje igennem.

Eftertiden har opfattet Cixi som en stopper for reformerne, men i virkeligheden har hun om nogen gået forrest. Det har bare ikke været særligt tydeligt for Vesten at se, da hun gennem alle årene kun kunne herske gennem kejserens navn.

Jeg har tidligere læst Jung Changs fremragende bog “Vilde svaner”, hvor hun fortæller sin bedstemors, mors og egen beretning fra 1909 op til nutiden. “Enkekejserinden” er mindst lige så spændende, og er samtidig et fascinerende indblik i Kinas historie.

Det rystede mig at læse, hvor ydmygende Vesten behandlede dette store rige. Kina blev regnet som tilbagestående, og de vestlige magter brugte alle midler for at få deres vilje; lige fra med våbenmagt at tvinge Kina til at åbne for handel med Vesten; over at importere opium mod kinesernes ønske; til – under dække af at beskytte sine statsborgere – at besætte kinesiske landområder i lange årrækker.

Jung Changs fortælling er detaljeret, men det bliver aldrig kedeligt eller uoverskueligt. Det er tydeligt, at hun har lavet en grundig research, og bagerst i bogen findes både kildehenvisninger og et register, så det er nemt at følge op på oplysningerne. Trods det imponerende sideantal læste jeg alligevel bogen som en spændingsroman, hvor siderne nærmest vender sig selv.

Alt i alt er “Enkekejserinden” både et fascinerende indblik i en turbulent periode af Kinas historie, et interessant kig ind bag kejserdømmets skikke og traditioner, og ikke mindst et velskrevet og spændende portræt af en stærk kvinde i et mandsdomineret samfund.

Kan stærkt anbefales.

Lån bogen på Bibliotek.dk