Endnu en Katherine af John Green

Colin Singleton er det man vil kalde et vidunderbarn, altså han er vanvittig klog, og ved en masse om mange ting, men har tydeligvis en form for socialfobi. Han elsker anagrammer, og tænker alt i anagrammer. Han begynder at lave en teori om, at menneskeheden kan opdeles i droppere og droppede, efter han for nittende gang er blevet droppet af en pige der hedder Katherine. Katherine’r er hans store kærlighed, men hvorfor dropper de ham alle sammen.

Colin tager med sin bedste ven Hussein på Road trip og havner i en lille by, hvor de bl.a. møder Lindsey, en rigtig sød pige, men hun er ingen Katherine.

Lad mig sige det allerede nu: Jeg er kæmpe fan af John Green, og synes han skriver utrolig velformuleret, og komisk. Denne bog er den sidste, som manglede at blive oversat til dansk, og jeg har, siden jeg læste “Will Grayson, Will Grayson” glædet mig som et lille barn til at læse denne bog. Desværre levede bogen overhovedet ikke op til mine tårnhøje forventninger. Jeg manglede det kosmiske øjeblik, som jeg har fået i alle andre af John Greens bøger, jeg savnede at føle sympati med hovedpersonen. Jeg kom aldrig rigtig til at kunne lide Colin, og synes han var lige mærkelig nok til mig. Jeg kan rigtig godt lide John Greens Road trip og havde forventet, at denne bog ville være ligeså komisk som det f.eks. er i “Paper Town”, men før jeg fik set mig om var Colin og Hussein i den lille by, med det komiske navn Gunshot og turen var forbi. Hvilket jeg på mange måder også synes historien var. Der sker en udvikling med Colin, men ikke en udvikling som fangede mig specielt. Til tider blev jeg træt af Colins evindelige udregninger over hvordan en graf kunne bevise at han var blevet droppet.

Jeg må desværre tilstå, at denne John Green bog ikke var min favorit, selvom jeg ikke er i tvivl om, at bogen nok skal appellere til nogen – bare ikke mig.

Lån bogen på bibliotek.dk