Journalisten dukker op for at interviewe en gal mand som tror, han er vampyr. Men der er noget ved Louis. Han bevæger sig alt for hurtigt. Øjnene lyser, huden er nærmest gennemsigtig, og det går op for en chokeret journalist, at han er ved at få sit livs historie.
“En Vampyrs Bekendelser” er et must. Når man har læst den, ved man godt, at vampyrer selvfølgelig er som Anne Rice fremstiller dem. Smukke, sensuelle og intelligente væsener. Det er en fantastisk fortælling, som spænder over to hundrede år. Vampyren Louis bryder alle regler, og fortæller sin historie til et menneske. I 1791 gøres han til vampyr af Lestat. En vampyr, der vil have Louis’ plantage i New Orleans, og derudover også ønsker sig selskab. De to vampyrer følges længe ad, på trods af, at de er forskellige, af sind som af lyst. Men Louis har det svært. Det er ikke let at være vampyr med en overudviklet samvittighed.
Jeg har ikke læst noget, der ligner “En Vampyrs Bekendelser”. Den er storslået og voldsom, og selvom der sker en masse uhyggeligt i bogen, ses det med en vampyrs øjne, og derfor bliver det hele til en naturlig del af de unaturliges liv.
Anne Rice har skrevet en hel Vampyr-krønike. Dette er den første bog.