463
2011
978-87-413-0193-8
The ice cream girls
Skolepigerne Serena og Poppy, 15 år, har begge et forhold til den mere end dobbelt så gamle skolelærer Marcus. En psykopat af den rigtig slemme slags, som charmerer de to piger med sine søde ord og da han først har indfanget dem, åbner op for en ekstrem voldelig side af sig selv. Pigerne bilder sig selv ind, at de elsker ham og ingen af dem tør snakke med andre om deres forhold. De hader hinanden af et godt hjerte, men bliver tvunget til at acceptere tingenes tilstand af psykopaten, som tæver dem for alt, der kan udlægges som utilfredshed.
Så da Serena efter to år har fået nok og siger at hun forlader psykopaten, forsøger han at tvinge Poppy til at dræbe hende med en kniv. Til hans store overraskelse nægter Poppy, og det kommer til håndgemæng, hvorunder Marcus ved et uheld selv får kniven i maven. Hvorpå pigerne flygter i hver sin retning. Sagen er imidlertid, at han ikke dør af knivstikket, men først senere ved et yderligere stik i hjertet…
Pigerne melder sig selv og beskylder hinanden for at være vendt tilbage til huset for at gøre det endeligt af med manden. Fingeraftryk på kniven placerer skylden hos Poppy, som bliver idømt livsvarigt fængsel!
Bogen følger skiftevis Serena og Poppy, dels som teenagere, dels som voksne kvinder efter at Poppy er blevet løsladt 20 år senere, fuld af vrede og hævntørst mod Serena og sorg over tabet af familien, som ikke vil vide af hende. Serena på sin side har store ægteskabelige problemer, efter at hendes elskede ægtemand gennem mange år selv lige har opdaget Serenas hemmeligholdte fortid.
Historien ender faktisk overraskende positivt, og læserne får sluttelig Marcus’ egen oplevelse af mordet, som til gengæld ikke kan overraske…
Og så skal jeg alligevel være en lille smule lyseslukker. Der er rigtig meget godt i “En uskyldig fejl”, beskrivelserne af en stjernepsykopat og teenagetøsernes betagelse af hans charmerende søde væsen osv. Så hvorfor beklage sig over lidt manglende troværdighed. Det er jo ikke første gang verden har oplevet et himmelråbende justitsmord. Det er nok måden, det sker på. To piger anklages for mord, den ene går helt fri og den anden idømmes livsvarigt fængsel, men bliver løsladt efter 20 år. Hallo – tyve års fængsel til en pige på sytten år! Dømt uden et eneste vidne, som med sikkerhed kunne placere skylden hos hende. Hvordan kan man overhovedet finde på at dømme en syttenårig, som aldrig før har begået en lovovertrædelse, livsvarigt fængsel? Og hvorfor troede ingen på pigernes historie? Hvorfor troede de ikke på hinanden? Hvorfor var der ingen andre mistænkte? Psykopaten havde jo trods alt terroriseret mange andre kvinder tidligere.. Det er simpelthen for langt ude, øv..