En uretfærdig tid af Gertrud Tinning

Gertrud Tinning levendegør 1880’erne i København og formår med sin pen at beskrive den uretfærdige tid, som kvinderne og arbejderne levede under. Hun gør det i et enkelt og levende sprog og vækker København og sine personer til live, så man ser dem for sig, både fysisk og psykisk.

Vi møder Nelly, der arbejder på Rubens Klædefabrik. Det er hårdt og dårligt betalt arbejde, og kvinderne der arbejder på fabrikken er ikke organiseret. En dag sprænger en drivrem på en af vævene, og Marie bliver hårdt såret. Fabrikkens ledelse er ligeglade og forsøger at skjule ulykken. Marie dør på hospitalet af sine kvæstelser og efterlader sig en drukfældig mand og 3 børn uden forsørgelse.

Det er en uretfærdig tid – for der er ingen hjælp at få, og Nelly går til fabrikkens ledelse for at få dem til at udbetale erstatning til Maries familie. Ledelsen afslår Nellys anmodning og lader hende vide, at hun skal glemme alt om det, for ellers mister hun sit arbejde. Nelly nægter at rette ind – og da ledelsen får færten af, at Nelly vil gå til pressen, bliver Nelly og hendes kæreste Johannes overfaldet.

I et andet spor møder vi Johannes søster Anna, som han har efterladt på den fædrene gård sammen med tvillingebroderen og faderen. Broderen havde tidligere vundet gården ved en lodtrækning mellem de to brødre, og Johannes forlod gården for at søge lykken i København. Det står skidt til økonomisk på gården, og faderen og broderen er ved at gifte Anna bort til en velhavende gårdejer. Anna stritter imod, og da hun hører fra København, at Johannes er blevet fængslet, mistænkt for overfaldet på Nelly, stikker hun af hjemmefra.

Annas møde med København og de udfordringer, hun møder, er skrevet så medlevende, at man føler man går sammen med hende. I mellemtiden er Nelly død, og Johannes er mistænkt for mordet. Anna får job på Rubens Klædefabrik og mens hun forsøger at skaffe beviser på Johannes uskyld tager hun kampen for retfærdighed for kvinderne op. Anna bevæger sig ind på en farlig vej – og får uretfærdigheden at føle.

Skrivestilen mindede mig om Anna Grues historier om Italiensvej og  De voksnes rækker. Eneste minus ved bogen er, at det billede der tegnes af eliten – fabriksledelsen, gårdejeren m.v. ikke er nær så nuanceret som det, der tegnes af bogens hovedpersoner. Jeg synes også slutningen er lidt brat – pludselig skal man give slip på nogle mennesker, man er kommet til at holde af. Og slutningen er også uretfærdig – lige som tiden.

Gertrud Tinning skriver i efterskriftet, at bogen er fiktion men med elementer af virkelighed. Rubens Klædefabrik fandtes – og det var her den første kvindestrejke i Danmark blev organiseret og også beskrivelserne fra Johannes fængselsophold er beskrevet med hold i datidens måde at behandle fanger på.

En dejlig læseoplevelse. Jeg håber, der kommer mere fra Gertrud Tinnings pen.

Lån bogen på biblioteket