En tilpas støj af Claus Handberg
51
2006
87-02-04512-5
Udgave og oplag fremgår ikke af bogens inderside
”En tilpas støj” er forfatteren Claus Handbergs anden bog, en digtsamling, der består af 27 digte. Digte, hvoraf nogle er så lange, så de næsten kan kategoriseres som korte breve eller korte, selvstændige tekster, der dog samlet set udgør en sammenhængende bog.
Sprogligt og tematisk minder ”En tilpas støj” om forfatterens senere bog ”Vore mødre dør”, men det bliver det ikke en ringere bog af. Tværtimod synes jeg faktisk, at ”En tilpas støj” er en ganske udmærket bog, der dog ikke er helt så fremragende som ”Vore mødre dør”.
Teksterne i ”En tilpas støj” gør ikke noget stort væsen af sig.
Digtene handler om dagligdagen, om ensomhed, om gåture i København, venskaber og livet som familiefar. Man kan sige, at ”En tilpas støj” er tekster, der består af erindringer fra et middelklasseliv, men også tekster der handler om, hvordan mennesket agerer i verden og i forhold til de mennesker, man har frivilligt (eller ufrivilligt) ladet være en del af sit liv.
Der er en lidt dyster stemning i flere af teksterne, der måske kan hensætte den sarte læser i en lettere depressiv sindstilstand. Teksterne kredser nemlig om emner som menneskets fundamentale ensomhed i verden, og om hvordan man i perioder kan føle sig fremmedgjort i forhold til andre mennesker i perioder af livet. Til gengæld rummer teksterne også megen sandhed og de fleste læsere vil kunne genkende elementer fra eget liv i Claus Handbergs tekster.
”En tilpas støj” er en udmærket fin digtsamling, der bestemt er læseværdig, men som ikke indeholder de store overraskelser. Digtene er velskrevne og får læseren til at tænke over tilværelsen, men synes ikke digtene har gjort et uudsletteligt indtryk på mig, og jeg lander derfor på en gennemsnitlig vurdering for en ganske fin og udmærket bog, der dog ikke er uforglemmelig.
