En sandsynlig historie af Karin Alvtegen

Helena er med mand og barn flyttet fra Stockholm til en gård langt ude på landet – den gård, hvor hun holdt sin barndoms trygge og lykkelige ferier, væk fra sin alkoholiske mor – hvor hun kunne være sammen med veninden Anna-Karin en hel sommer. Nu er hun flyttet tilbage for at omdanne gården til hotel, gøre den til familiens levevej, og give sin datter den trygge barndom på landet, som hun selv ønskede som barn.

Men snart må hun indse, at det kun er hendes egen drøm – ikke familiens. Manden flytter tilbage til Stockholm og datteren Emilie lukker sig mere og mere inde, bliver tvær og indesluttet.

En aften kommer en gæst til hotellet – gæsten er Anders, netop udskrevet fra et hospital i nærheden efter at han har forsøgt at begå selvmord. Anders, den succesrige forretningsmand, som er stoppet med at arbejde for at nyde livet – men som i den grad savner indhold i tilværelsen. Han tager job som maler på hotellet, og fortæller ikke noget om sin baggrund.

Barndomsveninden Anna-Karin bor stadig i landsbyen – men hun, der som ung var omsværmet og spændende, er blevet en intrigant og bitter kvinde, der benytter enhver lejlighed til at bagtale andre – altid negativ og derfor naturligt nok ensom og uden nogen vennekreds. Hendes børn bor langt væk og kommer ikke ofte på besøg.

En anden vigtig person i bogen er eneboeren Verner, som viser sig både at have særlige evner, og mange både traumatiske og spændende oplevelser i bagagen.

Bogen har flere budskaber: man skal ikke dømme andre mennesker på førstehåndsindtrykket eller ud fra andres mening – men også at man skal passe på med at presse sine egne drømme ned over andre – og at man ikke nødvendigvis bliver lykkelig af at være rig. Man skal prøve at se ud over sin egen næsetip og se tingene fra andres synspunkt – for der er ikke nødvendigvis kun en sandhed. Dette må både Helena og Anna-Karin sande. Helena må tage sin beslutning op til ny overvejelse for sin datters skyld. Og Anna-Karin må tage nogle af sine fordomme i sig, for ikke at miste kontakten med sine børn.

Det er bestemt ikke en dårlig bog, sprogligt flyder den fint, den er let læst, indimellem også spændende, men det var ikke den helt store handlingsmæssige åbenbaring. En smule for forudsigelig på nogle punkter, og lidt for meget af det gode, at alle blev “omvendt”, indså deres egne fejltagelser, og alt endte i fryd og gammen….. Alt i alt ikke en bog, der har gjort det store indtryk.

Lån bogen på biblioteket