En mand uden fædreland af Kurt Vonnegut

Den amerikanske forfatter Kurt Vonnegut fik for alvor skabt et navn for sig selv da han udgav “Slagtehal fem eller børnekorstoget : en pligtdans med døden” i 1969, men på trods af, at denne nok var Vonneguts mest populære bog kan det absolut godt betale sig, at læse nogle af hans øvrige bøger.
Skal man læse forfatterens øvrige værker er “En mand uden fædreland” et godt sted at starte, også selvom bogen blev den sidste, som Vonnegut fik udgivet (to år før hans død i 2007).

Bogen er en erindringsbog, hvor forfatteren fortæller hvorfor han bekymrer sig så meget for den menneskelige eksistens, hvorfor han som erklæret socialist har svært ved at se humoren i USAs måde at opføre sig på over for verdens øvrige lande og om hvorfor manden udviklede sig til at være pacifist på trods af, at han selv var udstationeret som soldat under anden verdenskrig.

Vonnegut var et menneske med megen humor, men han var også en nådesløs person, der som få andre var i stand til at sætte fokus på uretfærdigheder.

Med “En mand uden fædreland” har Vonnegut skrevet en biografi, der nok handler om ham selv og hans klokkeklare holdninger til fædrelandet og til USAs krige, men det det er lige så meget en bog, der giver et tidstypisk billede af nutidens USA. Dermed er det en bog, som kommende generationer kan læse om 50 eller 100 år og få et indblik i hvordan USA engang har set ud – set med en amerikaners øjne.

Vonnegut var udstyret med en skarp pen, og når man læser “En mand uden fædreland” får man en spændende læseoplevelse, der hæver sig markant over gennemsnittet.

“En mand uden fædreland” er galgenhumoristisk, spændende og solidt håndværk fra ende til anden, og bogen vil være kræs for de læsere, der interesserer sig for historie og samfundsforhold.

Det er svært at finde noget negativt at sige om “En mand uden fædreland”, så det vil jeg lade være med.

I stedet vil jeg blot opfordre andre til at læse bogen, det er jeg sikker på I ikke vil fortryde.

Lån bogen på Bibliotek.dk