En fortælling om blindhed af José Saramago

”En fortælling om blindhed” er mest af alt en fortælling om mennesket, om hvad det indeholder af godt og skidt, grimt og smukt. En besynderlig epidemi begynder at sprede sig i befolkningen, folk bliver en efter en slagen med blindhed. Myndighederne sætter ind, da det er tydeligt at denne blindhed spreder sig med rasende fart – og gør hvad så mange andre magthavere har gjort ved den slags problemer før. Internerer de ”smittede” på skoler og hospitaler. Men så at sige ingen går ram forbi, og inden længe ophører kontakten til omverdenen, og de internerede bliver overladt til dem selv – og til den ene kvinde der mærkværdigvis ikke er ramt, men som opholder sig på stedet for at være hos sin mand. Hun holder sin evne til at se hemmelig, for ikke at blive udnyttet og sågar misbrugt, og oplever de blindes famlende og haltende samliv.
Det er stor litteratur der er tale om her. Saramago tager den mindre originale tanke om, hvad der ville ske, hvis samfund og civilisation brød sammen, og løfter den op og drejer den rundt, så den viser, beskriver, afslører og hylder mennesket med alle dets fejler og mangler. Det er grum læsning til tider, men helt utroligt smukt og skarptskårent.

Lån bogen på bibliotek.dk