92
2012
978-87-7973-517-0
Un episodio en la vida del pintor viajero
På hesteryg hen over den argentinske pampas i midten af 1800-talet rammes den berømte, tyske landskabsmaler Johann Moritz Rugendas to gange af lynet. Han overlever, men hænger nu kun fast i stigbøjlen med den ene fod. Over stok og sten går det – Rugendas med ansigtet skurrende mod jorden.
Da hans trofaste ven Krause finder ham, er han skamferet næsten til ukendelighed. En vanskabning, der – muligvis influeret af den efterfølgende morfinbehandling – forvandler sig til en både fantastisk og fantasifuld skildrer af mennesker, dyr og efter datidens forhold eksotiske scenerier.
I en senere episode overværer Rugendas og Krause et indianerangreb på et lille samfund af argentinske kvægbønder. Uden tanke for egen sikkerhed gør de to venner sig de største anstrengelser for at følge kampene på så tæt hold som muligt.
Så interessante de to episoder end er, kan de ikke bære handlingen i en hel ‘roman’, endskønt den kun er på 92 sider. For at strække stoffet forfalder César Aira derfor til malerfaglige teknikaliteter, som både er røvsyge og håbløst nørdede:
“I sit arbejde var Rugendas nået frem til, at en streg i tegningen ikke behøvede at reproducere en tilsvarende kontur i den synlige virkelighed i en én-til-én ækvivalens. Tværtimod var stregens funktion konstruktiv…” osv. osv.
“En episode i en landskabsmalers liv” baserer sig tydeligvis på research i efterladte breve samt i Rugendas enorme produktion af malerier og skitser. Så selv om bogen skal forestille at være en roman, bliver stilen ret tør og distanceret. Som at se en sort/hvid stumfilm gennem den gale ende af en kikkert.
Da breve og billeder kun kan være fragmentariske vidnesbyrd, udfylder Aira hullerne med vidtløftige gisninger og store totter af filosofisk lommeuld. Det gør den lille bog unødigt tung og ødelægger endegyldigt læserens illusion om at være i gang med et skønlitterært værk.
Aira er efter sigende en af Argentinas mest kendte og produktive forfattere. “En episode i en landskabsmalers liv” overbeviser desværre ikke om morskaben ved at fordybe sig mere i det omfattende forfatterskab.