348
2012
978-87-638-2585-6
Odd Apocalypse
Det er fire år siden at Dean Koontz’ sidste udgav en bog om Odd Thomas – angiveligt var ‘Broder Odd’ den sidste. Men denne bog var i den grad værd at vente på. Sjældent har min indre bogelsker været så begejstret, som da jeg faldt over ‘En bøn til Odd’. Og det var fuld tilfredshed for alle pengene!
Den gode, gamle Odd er tilbage til sit vanlige knuselskelige selv. En usædvanlig gut, med helt utrolige evner. Uhyggen i konfrontationen med de uhyggelige spøgelser og muskelsvulmende håndlangere, som han kan se, maskeres vanen tro af en ordentlig gang galgenhumor:
“Han var 1,95 høj, vejede i omegnen af 120 kilo og lignede en reklamesøjle for massivt indtag af anabolske steoider. “Dejligt vejr i dag,” sagde jeg. .. Han trådte yderligere et skridt ind i stalden og prikkede i luften med uzien. “Dejligt vejr i dag. Hvad fanden skal det betyde?” Før jeg kunne nå at svare, sagde han: “Hvad fanden skal det betyde, narrøv?” “Det betyder ikke noget som helst. Det er kun noget, man siger for at bryde isen, du ved, for at indlede en samtale.””
Odd er sammen med følgesvenden Annamaria, en højgravid, gådefuld kvinde med udefinerbare evner, inviteret til at bo på Roseland af selveste Noah Wolflaw.
Det viser sig, at Noah har al mulig grund til at ansætte skræmmende, bevæbnede muskelbundter for Roseland og folkene dér gemmer på en fantastisk hemmelighed som de for alt i verden vil beskytte. Odd opsøges at en ung, smuk og død kvinde, på en mindst ligeså død hest.
Kvinden beder Odd om at frelse hendes endnu levende barn, der er på Roseland. Fanget af onde mennesker med slet skjulte slette hensigter.
Odd er sædvanen tro en galant ung mand, der vil gå igennem mangt og meget for at redde en ungmø i nød. Utroligt heldigt for vor kvinde i nød, for farerne er utallige og vennerne få.
Hvis man er til lalleglade, Shakespearereciterende helte med evner indenfor sprint er ‘En bøn til Odd’ helt klart et must!