Efterliv af Abdulrazak Gurnah

I slutningen af det 19 århundrede delte de Europæiske lande Afrika imellem sig (Scramble of Africa), Tyskland fik/tog Øst-Afrika, idag Tanzania. Det var et multi-etnisk samfund med handelsmænd fra Indien, de arabiske lande, Kina og selfølgeligt de lokale afrikanere. På denne baggrund følger vi 5 menneskers liv; bogen er opdelt i 4 afsnit med 15 kapitler, hvert kapitel fokusere på en af hoved personerne: Khalifa, Asha, Ilyas, Afiya og Hamza.

Det er tiden før den første verdenskrig, Khalifa med indisk far og afrikansk mor, som han ligner; hans far vil have at han lærer de romerske bogstaver så han kan få godt arbejde i de indiske brødre’s bank. Da tyskerne kom, flyttede mange handelshuse til Mombasa til den engelske koloni; så Khalifa fandt arbejde hos en arabisk handelsmand. Denne handelsmand arrangede et ægteskab mellem Khalifa og  hans forældreløse niece, Asha, som man gør i et muslimt samfund. Dette var bare een af utallige fortælliger mellem personerne; der er mange flere.

Det er en utrolig fængslende fortælling, jeg kunne ikke lægge bogen fra mig; den er let læst på engelsk. Personerne er levende og realistiske, mennesker af kød og blod, med følelser og tanker. Krig, ødelæggelse og død foregår i baggrunden (det kaldes tysk civilisation) men selvom det er forfærdeligt, er bogen utrolig livsbekræftende og der er en forelskelse med en happy ending.

Forfatteren fik Nobel Prisen 2021 for ‘his uncompromising and compassionate penetration of the effects of colonialism and the fate of the refugee in the gulf between cultures and continents’

Jeg går ud fra at de fleste danskere har læst eller set Karen Blixen’s ‘den Afrikanske Farm’ som dækker samme tidsperiode, men fra den engelske og europæiske side, meget mindre den afrikanske som i denne bog.

Karen Blixen og denne forfatter er begge to mester- fortællere..

Dette er en forfatter jeg vil vende tilbage til.