137
1993
87-00-16906-4
Edens gave blev oprindelig skrevet som et teaterstykke, som den gale Madsen senere har omformuleret til værket her. Og det er meget tydeligt at stykket er skrevet til tre skuespillere, for der er aldrig mere end tre personer tilstede på samme tid i den hytte hvor den gakkede handling udspilles.
Opfinderen Geo D. Eden vil tage sit eget liv, men det mislykkes og ved et uheld bliver han i stedet myrdet af en uanmeldt gæst. Eden har opfundet slankemidlet Hedon, der gør at man efter indtagelse kan spise uhæmmet, uden at tage på. Verdens overforbrug er som følge heraf eskaleret og den eneste der ikke bruger midlet er opfinderen selv.
Efter mordet ankommer endnu to gæster og der opstår rent kaos: morderen ved af Eden er død, de to andre er medlemmer af Hedons bestyrelse og alle panikker ved tanken om hvorfor mon Eden har hidkaldt dem: vil han afhænde tronen, og i givet fald til hvem?
Morderen forklæder sig som Eden for at ingen skal opdage mordet, de to andre gæster forklæder sig som de resterende bestyrelsesmedlemmer og kaos råder. Det er vel et fællestræk i forfatterskabet, at personerne tit ender med at skifte identitet. Her er dog kun tre personer, så sammenlignet med ‘Tugt og utugt i mellemtiden’ er det meget nemmere at følge med. Samtidig er det en smart at vise de ekstremer et menneske er villig til at ty til, i sin higen efter magt.
Med Madsens usvigelige evne for filosofisk flad- såvel som højpandet humor underholder Edens gave hele vejen igennem.