Drama på Indlandsisen af Alistair MacLean

For noget tid siden gav jeg mig selv det projekt at finde ud af, om Alistair MacLeans bøger stadig holder i 2017. Jeg kan stadig huske, hvordan hans bøger fangede mig, da jeg var teenager, og jeg må have læst de fleste af dem. For nylig læste jeg først ‘Bjørneøen’, der ikke fik armene helt op over hovedet, siden læste jeg ‘Døden i grotterne’, der fik armene længere ned, så jeg lovede mig selv, at prøve en af de helt gamle. ‘Drama på Indlandsisen’ er MacLeans femte bog og er skrevet i 1959.

På den grønlandske indlandsis sidder 3 forskere i en hytte, gravet godt ned i isen for at skabe så meget læ som muligt i det barske landskab med temperaturer helt ned til minus 60 grader. En nat vækkes de af motorstøj fra en flyvemaskine, og de bliver hurtigt klar over, at piloten vil forsøge at lande, hvilket nærmest er umuligt. Det lykkes de tre forskere at redde en del personer ud af flyet og i sikkerhed i hytten. Det viser sig dog hurtigt, at der er noget mystisk ved det hele. Lægen, som er fortælleren i bogen, finder ud af, at flere af ofrene i flyet blev myrdet, og da forskernes egen radio i hytten bliver smadret, og der sker andre sabotagelignende ‘uheld’, så ser det hele snart sort ud for dem alle. Hjælpen og den grønlandske kyst er mange hundrede kilometer væk….

Historien kan godt minde lidt om ‘Bjørneøen’, hvor fortælleren også var læge og måtte agere detektiv. Men hvor det barske vejr i ‘Bjørneøen’ ikke fyldte så meget, så får det en del mere plads i denne bog. MacLean gør meget mere ud af at beskrive forfrysningerne og følelsesløsheden, og det bliver en lige så farlig modstander som de forbrydere, der gemmer sig i flokken af overlevende. Samtidig fremstår lægen meget mere menneskeligt, han laver flere fejl og tager nogle uheldige beslutninger. Det er med til gøre historien troværdig, selvom den ind imellem også kan virke lidt for utrolig, det er i hvert fald ret imponerende, hvad man kan tale sig ud af, når man har en pistol rettet imod sig.

Ligesom i andre MacLean historier er det et en klassisk ‘whodunnit’ fortælling. Man kan gætte lige så tosset man vil, men bliver alligevel overrasket, når forbryderne træder frem. Der bliver også gjort en dyd ud af at beskrive, hvorledes nærmest alle personer kan være de mistænkte. Selvom den kan virke lidt ‘old school’ agtig (bogen fylder snart 60 år), så følte jeg mig alligevel glimrende underholdt. Der er virkelig drama på indlandsisen, og så er den dejligt barberet fri for kærlighed og sex, som man nærmest aldrig så i MacLeans bøger. Måske af samme grund karakteriserer Bibliotek.dk flere af hans bøger til at kunne læses fra 14 årige og opefter.

Lån bogen på bibliotek.dk