Dødevaskeren af Sara Omar

Den dansk-kurdiske Sara Omar (1986) er debuteret med romanen ‘Dødevaskeren’, og jeg må sige det er noget af en debut. Da jeg startede på bogen var det med ret høje forventninger, da jeg havde læst nogle anmeldelser, der roste bogen. Jeg må sige at mine forventninger til overmål blev indfriet.

Det er en fantastisk bog, velskrevet og dybt skræmmende. Vi bliver taget med ind i en verden med så meget ondskab og vold, så forstokket kvindesyn så man ikke kan tro vi snakker om 80’erne, en verden der på alle måder er så langt fra det vi kender.
Fortællingen følger den lille pige Frmesk fra fødsel, hvor hun skilte sig ud med sine smukke øjne og den hvide hjerteformede tot hår, en forbandelse eller en velsignelse af Alla, samt opvæksten i den lille by Zamwas, hvor hun vokser op i pleje hos sin mormor og morfar. Mormoren er dødevasker og sørger for de kvinder ingen vil begrave, kvinder dræbt i skam og vanære.

Parallelt befinder vi os på en hospitalsstue på Skejby Hospital i 2016. Frmesk er indlagt. Her møder hun den unge lægestuderende Darya der holdes i kort snor af sin far. De to kvinder begynder at tale sammen og deres samtale bliver en meningsudveksling om politik, koranen og det kvindesyn de begge har oplevet.
Vekselvirkningen mellem 80’erne og nutiden understøtter hinanden og gør budskabet endnu mere skræmmende. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor meget af det, der er beskrevet i romanen, er selvoplevet. En ting er sikkert – det er en bog som er svær at ryste af sig.

Sara Omar er den første internationalt anerkendte kvindelige romanforfatter fra Kurdistan, men familien flygtede fra krig og elendighed i slutningen af 1990’erne. Hun har boet i Danmark siden 2001 og har studeret statskundskab siden 2013. Hun er bestyrelsesmedlem i flere danske og udenlandske kvindeorganisationer.

Lån bogen på biblioteket