Døden synger falsk af Ed McBain

Overraskelsen var stor over at gå i gang med en Ed McBain og opdage, at den IKKE handler om station 87. Sideløbende med serien om station 87 skrev McBain et lidt mere frimodig serie om advokat Matthew Hope fra Florida. Fortællemæssigt lader McBain Hope selv fortælle, og allerede der er der et klart skel mellem de to serier.

Hope er en succesrig advokat. Damerne står ikke ligefrem i kø, men der er ikke langt til dem. Heller ikke til rocksangerinden Vicky, som håber på at gøre comeback, og som Hope ryger i seng med efter comeback koncerten. Hope er den sidste der ser hende i live, for kort tid efter at han forlader hendes seng, bliver hun fundet død.

Fordi McBain lader Hope selv fortælle, er stilen mere løssluppen end i station 87 bøgerne. Det passer godt med dialogerne, der altid har haft et underliggende humoristisk spor hos McBain. Men det ender også med at være trættende. Hvis handlingen havde været mere interessant havde tonen sikkert ikke generet, men der trædes vande, og derfor bliver bogen kedelig.
Der er gode passager, hvor spillet mellem figurerne bare kører, men det er ikke nok. Normalt ved McBain er det netop de underfundige dialoger der beskriver figurerne og løfter en bog med en interessant handling til noget sublimt, – men uden en fed handling holder det ikke.

Det er mit første møde med Matthew Hope, og jeg tøver ikke med at kaste mig ud i det næste, for jeg ved at McBain kan gøre det meget bedre.

Lån bogen på Bibliotek.dk