Det må du selv om af Johan Krarup

“Det må du selv om,” siger Johans patetiske og særdeles distancerede far, når Johan ikke vil øve sig på de fine klassiske stykker på klaveret, men hellere vil gå til karate. Man skal lede længere efter en mere usynlig faderfigur. Far spiller på sin cello og studerer på universitetet, mens familien derhjemme går hans opmærksomhed helt og aldeles forbi. Han har så lidt indsigt i Johans liv at han konsekvent kalder karate for ‘selvforsvar’. Johan og hans søskende bliver kort sagt overset og ignoreret. Alle beslutninger overlades til mor, der virker nedslidt og afmægtig.

Tegneserien er selvbiografisk, et tilbageblik på den sene barndom i 80’erne, før internet, computerspil og mobiltelefoni. Drengene i skolen tegner og besøger hinanden og hos vennen Lars oplever Johan den underlige fornemmelse det er at møde ægte interesserede voksne. Det er Lars der lokker Johan til at starte til karate, hvor træneren Karsten bliver en aparte mandlig modpol, for der er noget galt med Karsten.

I skolen kommer Johan med i en klike der spiller rollespil, og sammen med kampsporten danner skolen rammen om Johans liv, mens det store traume hele tiden knuger den halvstore knægt, for far er jo hamrende ligeglad. “Det må du selv om.” Er far i sit snakkesaglige hjørne kan han strække sig til et fladt “Fint.” Ved at fortælle om effekterne af at have en far uden at have ham, hegner Johan Krarup et emne ind, som det ellers er utrolig svært at gøre håndgribeligt.

Johan Krarups tegneserie rammer der hvor det gør ondt, i det store barndomstraume, det som man aldrig vokser fra, og som til sidst får Johan til selv at bruge fars standardsvar.

Lån tegneserien på biblioteket