Det må aldrig ske igen af Anton Guldbæk

Anton Guldbæk var blot 24 år, da han sammen med sine kollegaer i det danske politi, d. 19. september 1944 blev arresteret af Gestapo og sendt i kz-lejr. Først til Frøslevlejren i Sønderjylland og siden til Neuengamme, Buchenwald og krigsfangelejren Mühlberg langt nede i Tyskland.

I de 8 måneder fangenskabet varede, skrev Guldbæk hver dag i sin lille notesbog, og det er disse notater, der ligger til grund for hans erindringer, som han nedskrev i 1983, da han var blevet pensionist, og som hans børn nu har fået udgivet på Lindhardt og Ringhof.

Guldbæk beskriver nøgternt og med hverdagsord om sine oplevelser, der prentede sig i ham og de øvrige overlevende for livet. Fra chokket over at blive fragtet i kreaturvogne uden vand, varme eller siddepladser sydpå, til sulten og de grufulde forhold i lejrene, hvor op til ti mand delte en køje – sammen med lopper, lus og andet utøj, og hvor mad og varmt tøj kun var noget man drømte om.

Om synet af de første fanger i Neuengamme skriver han:

“Man blev uværgerligt dybt rystet, når man så disse stakkels udhungrede mennesker, ikke alene ved det blotte syn af dem, men også ved tanken om den grusomhed, der lå bag deres lidelser. Jeg glemmer aldrig, da jeg første gang så de arme mennesker, eller hvad der var tilbage af dem, for man så kun skelettynde kroppe og gustne, udtryksløse ansigter hvor al menneskelighed syntes fortrængt. Nok havde jeg hørt lidt om, hvad der foregik i den slags lejre, men at konsekvenserne kunne være så tragiske, kom som et chok. Jeg begreb simpelthen ikke, at noget i denne verden kunne være så ondt. Gud i himlen, hvor var det synd for dem.”

Guldbæks nøgterne beskrivelse af disse forfærdeligheder er måske ikke fin litteratur, men det er dybt bevægende at læse og et klart vidnesbyrd, om et kapitel i historien som vi aldrig må glemme.

Som Guldbæk selv skriver til slut:

“Menneskene har altid ført krige mod hinanden, og det vil de sikkert også blive ved med, trods de rædseler krige fører med sig. Men kan vi ikke undgå krigene, så må det, der skete i de tyske koncentrationslejre, for alt i verden aldrig ske igen. Og det håber jeg at have givet et bidrag til med min beretning om dette emne.”

Lån bogen på bibliotek.dk