445
2022
9788775780129
The Little Paris Patisserie
1. udgave
Nina Hadley har store drømme om sin fremtid, men har svært ved at finde ud af hvad hun helt præcist vil. Hun er den yngste af en søskendefolk på fire, og hendes storebrødre er godt på vej ud i livet, mens hun konstant får stikpiller fra familien om snart at kaste sig ud i et eventyr.
Da Nina så endelig kaster sig ud i et eventyr, er der ramaskrig i familien. Nina rejser nemlig til Paris for at hjælpe en gammel ven Sebastian, som også tilfældigvis er en god ven af familien. Hele familien ved Nina var ulykkelig forelsket i Sebastian, da hun var helt ung. Så er det nu klogt at arbejde for ham, og så endda i byernes by Paris?
Nina tager chancen. Noget skal hun jo foretage sig, og måske er det ikke skidt at komme lidt væk fra familien i England og lære nyt i Paris. Hun har en hemmelig passion for kagebagning, og det er netop indenfor dette felt hun skal hjælpe Sebastian. Han skal afholde et konditorkursus, men har brækket benet og har derfor hårdt brug for en assistent.
Alt er dog ikke fryd og gammen i Paris. Sebastian er i et forfærdeligt humør, Ninas franske sprog er ikke helt i toppen og tjeneren på det konditori, hvor kurset skal afholdes, er meget afvisende. Nina kæmper en brag kamp, men må sande at man ikke kan gøre alt alene. Hun får pludselig hjælp fra uventet side, nemlig fra den brogede folk af kursister, der skal nyde godt af Sebastians konditorkursus. Grundet Sebastians brækkede ben, ender det med, at Nina foretager en del af undervisningen, og hun får hurtigt en masse nye venner i kursisterne. Og hun finder med tiden også ud af, at en karriere indenfor konditorverdenen er hård, men bestemt det hele værd. Romantikken begynder også at spire en smule på konditoriet, men kan Nina lægge fortiden bag sig og begynde på en frisk?
Julie Caplin’s 3 bog er lige så velskrevet som de forrige. Man bliver hurtigt opslugt af Paris og kage-universet, og alle de forviklinger der sker mellem Nina og Sebastian. Bogen handler også om at springer ud af de rammer, der holder en tilbage, og være sin egen lykkes smed.