0 kommentarer

Det du mister af Lisbeth Brun

af d. 1. august 2011
Info
 
Sideantal

293

Udgivet

2011

ISBN

978-87-02-10371-7

 

Tingene er bare sket. En mand spurgte, om hun ville danse, en anden, om hun ville med ud til stranden. En tredje, om hun kunne tænke sig at blive.

Bogen handler om, hvad en ung kvinde, som er kommet “galt afsted” bliver nødt til at affinde sig med. Hun lever et liv i et tyndt befolket område i Jylland, hvor alle ved alt om alle, bosætter sig hos Villy, en mand som tilsyneladende har søgt efter en husbestyrerinde. Hun bliver kørt til dette nye opholdssted af en person som hun kender og som “forlyster” sig med hende på turen, hvilket også får følger for Marie. Dette barn må hun dog give afkald på straks efter fødslen, da der ikke kan blive plads til det i det nye hjem. Marie har til stadighed udlængsel og higer efter nye oplevelser, en længsel som hun et kort stykke tid får tilfredsstillet hos egnens skolelærer, som også har problemer i sit ægteskab. Maries mand Villy har store planer og starter en rideskole op. Hertil kommer en ung pige, som skal vise sig at ændre såvel Villys som Maries liv. Bogen er skrevet i et let tilgængeligt sprog, den er god læsning, da der til stadighed holdes en spænding ved lige – hvad gør Marie nu?

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter