Det blå lys af Stig Dalager

Marya Sklodowska (1867-1934), bedre kendt under sit franske navn, Marie Curie, er en af verdenshistoriens bemærkelsesværdige kvinder. En både strålende og tragisk skikkelse, der om nogen fortjener en biografisk roman som Stig Dalagers “Det blå lys”.

Marie er rundet af en fattig, men lærd, polsk familie. Som purung knokler hun som huslærer for rige folks børn for at finansiere storesøsterens studier på Sorbonne. Senere gør søsteren gengæld, og i Frankrig kæmper Marie sig nu frem qua sin lysende intelligens. Hun møder den åndsbeslægtede Pierre Curie, der som hun selv lever for at forske. I et for den tid usædvanligt samarbejde lykkes det parret at opdage to nye grundstoffer – polonium (opkaldt efter Maries elskede, russisk besatte Polen) og radium, og Marie opfinder desuden begrebet radioaktivitet.

Radium viser sig at være et columbusæg i behandlingen af kræft. Det ekstremt kostbare stof vinder hurtigt udbredelse i hele den vestlige verden – og anvendes i fx Danmark helt frem til 1990.

Pierre Curie er selv en genial videnskabsmand, men samtidig et beskedent og generøst menneske, der anerkender sin kones endnu større vidsyn og skubber hende frem i rampelyset; noget af en bedrift i datidens mandsdominerede Frankrig. Marie modtager som den første kvinde ikke bare én, men hele to Nobelpriser (i fysik og kemi). Curie-parret er nu berømte, men begge mærkede af det mangeårige arbejde med radioaktive stoffer, hvis livsfarlige indvirkning på kroppen endnu er ukendt. Pierre omkommer i en trafikulykke, og den både fysisk og mentalt skrøbelige Marie er ved at bukke under af sorg.

Senere finder hun kortvarigt kærligheden med en anden videnskabsmand, hvis kone og svoger får nys om affæren og truer med at dræbe eller skandalisere hende. Marie betaler dem store summer, men alligevel offentliggør gør de nogle intime breve i den parisiske sensationspresse. Over hele Frankrig lægges Marie for had og dæmoniseres som ægteskabsbryder, indvandrer, jøde og meget andet grimt. Tre dueller udkæmpes om hendes ære, ingen dør heldigvis.

Under 1. Verdenskrig opfinder Marie en særlig røntgenvogn, som redder tusinder af soldaters liv. Hun opnår efterhånden verdensberømmelse og noget nær helgenstatus, hyldes af statsoverhoveder og menneskemasser i Frankrig, Polen og USA og bliver ven med koryfæer som Einstein. Stærkt svækket og halvblind nægter hun at hvile på laurbærrene, men fortsætter sit idealistiske pionerarbejde til det sidste.

“Det blå lys” er voldsomt fascinerende og fængende, næsten eventyrlig, og man kommer til at elske den spinkle kvinde med den hurtige hjerne og det store hjerte. Dalagers insisteren på at ville fortælle HELE Madame Curies livshistorie i alle detaljer betyder dog, at tempoet til tider bliver temmelig hæsblæsende, og at månederne og årenes kommen og gåen opleves som kalenderblade, der blæser i vinden.

Lån bogen på Bibliotek.dk