Der var engang i Frankrig bind 3 – Politiets ære Af Fabien Nury og Sylvain Valleé.

Det sidste vi så til skothandler Joseph var at han fik dokument på at være af arisk afstamning – på trods af at han var jøde. Den driftige mand havde særlige evner indenfor handel, ikke mange jøder havde kunnet få det stik hjem. At gøre forretning med tyskerne under krigen havde mange fordele, hvilket papkasserne med pengesedler og guldbarrer i Josephs hemmelige kælder er et andet bevis på. Men at handle med tyskerne i det omfang er kun muligt når man har deres tillid, og derfor sælger Joseph en del af sine vender fra modstandsbevægelsen til tyskerne. De bliver henrettet.
Han laver forretning bag om Gestapo, hjælper modstandsfolkene med materialer og oplysninger, og køber jøder fri af fangenskab, uden at man kan kalde ham dobbeltagent. Opportunist er nok et bedre ord. Alt for en god forretning.
Plottet følger skiftevis Josephs forretninger og møderne mellem ham og konen, på hendes og børnenes skjulested. På den måde bliver Josephs motiver hele tiden holdt uden for læserens greb. Han bliver ikke fastholdt som den skruppelløse værnemager, som jødernes befrier, eller som familiefaderen med den usvigeligt dårlige samvittighed. Man får ikke lov at gennemskue ham, ikke engang halvt. Hans bevæggrunde virkere konstant dobbelttydige; den tysker han stikker modstandsgruppen til, får han senere selv henrettet.
Tegnestilen er realistisk, seriens ‘udstyr’ er helt i top. Politiets ‘ære’ er i øvrigt en vits, for politifolkene er tidligere kriminelle, der nu henter medaljer hjem for deres beskidte gerninger. Jospeh kan ikke stole på andre end sig selv, og alligevel ved læseren ikke hvor man har ham. Genial persontegning, der sammen med den konstante trussel om død, holder spændingen oppe.

Lån tegneserien på biblioteket