Der var engang en gang af Søren Skogstad Nielsen

70 sider med korte digte, er hvad “Der var engang en gang” af Søren Skogstad Nielsen indeholder. Nu er det jo heldigvis ikke bøgers tykkelse eller digtes omfang, der afgør kvaliteten af det skrevne, og forfatteren har med denne samling, begået en række meget forskellige, og meget fine digte. Digtene spænder fra små, mere eller mindre fjollede, ordrim til digte der rummer en forvirring og frustration over den verden vi lever i. Men måske er det fordi digtene er så forskellige, at jeg ikke rigtig kunne se den røde tråd i dem. Det var fine digte, og jeg hyggede mig med at læse dem, men havde aldrig rigtig følelsen af at læse et samlet værk.

Forlaget skriver om bl.a. om bogen, at det underliggende tema i teksterne er et spørgsmål som forfatteren har følt i sig selv: Hvordan var det vi ønskede livet skulle være? Dette tema så jeg kun i glimt.

At jeg syntes at digtene var for forskellige, og ikke helt kunne se førnævnte røde tråd og sammenhæng, betyder ikke at digtene var dårlige. På ingen måde. Søren Skogstad Nielsen er en dygtig ord- og rimsmed, og jeg følte mig tryg og godt tilpas i hans selskab. Der er en lethed og en ironisk distance til virkeligheden i dem alle, uanset hvilke emner de behandler. Da jeg læste nogle af de første digte, kom jeg umiddelbart til at tænke på rimsmeden over dem alle, Ib Spang Olsen. Det er samme hyggelige lethed der præger “Der var engang en gang”.

Bøger kommer i mange forskellige former og størrelser, og i mange forskellige kvaliteter. Forlaget Attika har valgt at udgive Nielsens digtsamling i en lille bog hvis sider er så kraftige at det nærmer sig karton. Umiddelbart virker det som god kvalitet, men da bogen ikke er udgivet som hardback, betyder det meget kraftige papir desværre også, at man ødelægger bogen i det øjeblik man åbner den. Den knækker i ryggen, og kan ikke rigtig lukkes igen. Det kan der måske være en bagtanke med, men jeg synes det er lidt ærgerligt at lave en bog med meget begrænset levetid. Som biblioteksbog skal den ikke lånes ud ret mange gange før den falder fra hinanden. Bøger i almindelighed, og digtsamlinger i særdeleshed, er noget man skal kunne tage ned fra hylden og læse i igen og igen. Det tvivler jeg på at denne bog kan holde til.

Selvom jeg ikke fangede den røde tråd og temaet i digtsamlingen, vil jeg dog holde den indenfor rækkevidde. Det er nemlig også en samling der kan holde til at blive læst mange gange. Indholdsmæssigt i hvert fald, om den fysiske bog så kan holde til det, er en helt anden sag.

Lån bogen på Bibliotek.dk