Der mangler en sang om solsorten af Vibeke Vasbo
239
2008
978-87-638-0784-5
Der mangler en sang om solsorten
1.udgave
En efterårsdag i 1944 ligger Anna i sin barnevogn og kigger op mod himlen. Hun undres over alle de ting hun ser samtidig med, at hun længes efter, at moderens varme hænder skal tage hende op. Annas forældre er begge læger i Sønderjylland, og mens faderen henter skandinaviske krigsfanger hjem i de hvide busser, passer moderen både børn og familiens praksis. Vi følger familiens liv fra Anna er helt lille til hun er en stor pige. Vi oplever verden glide forbi hendes øjne. Der kommer endnu en lillesøster til familien, der nu består af 4 børn, og familien sidder stramt i det, for Anna kan se revisoren sidde inde i stuen og se bekymret ud, mens forældrene taler lavmælt sammen.
Men ellers er Annas barndom fyldt med både drømme og frygt. Hun vil giftes lykkeligt, eller være murer eller soldat, men også frygten om endnu en verdenskrig ligger gemt i hende som i hele samfundet dengang. Anna elsker at høre Giro 413, hvor der er mange sange om dyr, især fugle. Men hvorfor er der ikke en om solsorten, som er så fin og sort? Anna går i gang med at digte vers, men hverdagen forandres langsomt hos familien, da en tragedie kommer tættere og tættere på. Anna ved godt, der er noget galt, hun opfanger de voksnes signaler lynhurtigt, men hvis man nu lader som ingenting og ikke snakker om det, forsvinder det måske igen?
“Der mangler en sang om solsorten” er både en fortælling om en familie, men også om tiden. Den foregår i årene i slutningen samt lige efter 2. verdenskrig, og beskriver på en meget smuk måde både samtid og familieliv i efterkrigstiden. Det er en roman om at glæde sig over livet og dets både store og små oplevelser, samt en roman om frygten for at miste og vide, at der nok ikke er nogen vej udenom.
Sproget i romanen minder meget om stilen i Kirsten Thorups “Førkrigstid”. Det er let og ligetil, og man glider langsomt ind i personernes liv og tanker, og før man ved af det er bogen slut. Rent tidsmæssigt passer romanerne også godt sammen, og giver derfor et flot billede af hverdagslivet i en tid præget af frygt, drømme og håb.
