Deporteret til Sibirien – en fortælling om overlevelse af Silvi Teesalu

“Deporteret til Sibirien” er ikke nogen tyk bog, men jeg blev dybt berørt af indholdet. Silvi Teesalu fortæller her sin mors historie om en opvækst i Estland, som siden blev indlemmet i Sovjetunionen, hvor utallige estere blev deporteret dybt ind i Sibiriens skove – mange uden nogensinde at vende hjem igen.

Senta voksede op på øen Saaremaa, og Senta beskriver en almindelig barndom med skole, leg og kærlighed. Som 18-årig tog hun til Talinn for at få en uddannelse og senere mødte hun den charmerende Heldur, som tilbød hende et job i banken i Pärsama, hvor han var bankbestyrer. De to bliver gift, og hun bliver mor for hans tre børn. Kort efter får de endnu et barn, datteren Ursula, men kun en måned efter fødslen banker det en tidlig morgen på døren. NKVD er kommet for at arrestere Heldur og deporterer Senta og børnene.

Heldur blev sendt et andet sted hen end resten af familien, og der gik flere år før Senta hørte fra ham igen. Imens blev hun sammen med børnene sendt dybt ind i Rusland, og måtte under stor sult og yderste fattigdom forsøge at overleve de følgende år i forskellige barakker og med forskellige arbejdsopgaver.

Da det endelig lykkes familien at blive samlet igen, er det kun for en kort periode, for NKVD vender endnu en gang op og ned på familiens liv.

Som sagt er “Deporteret til Sibirien” barsk læsning. Især årene i Rusland beskrives, så man næsten får tårer i øjnene, for det er virkelig ufatteligt, at et system kunne være så umenneskeligt. Samtidig er der dog også lyspunkter undervejs, når venlige mennesker tør gå imod systemet og hjælper de deporterede. Og jeg er imponeret over den styrke og det store mod, som gav en kun 24-årige ung kvinde kræfter til at holde sin mands børn i live igennem denne lange prøvelse.

Bogen starter med en indledning af Silvi Teesalu, hvor hun kort ridser Estlands historiske baggrund op fra 1. verdenskrig og frem til Sovjetunionen slipper sit tag, og Estland bliver en uafhængig republik i 1991. Det er fascinerende, men også skræmmende læsning, for Estlands og Danmarks udvikling var meget ens, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, at det ligeså vel kunne have været min families skæbne, hvis historien havde været anderledes.

Det er vigtigt at huske historien, så vi kan lære af den. Alene derfor synes jeg, at denne erindringsbog bør læses af alle. Samtidig er den dog også utrolig velskrevet og giver et fantastisk billede af en tid, som ikke ligger så langt tilbage, selvom det føles helt uvirkeligt at forestille sig i dag.

Lån bogen på bibliotek.dk