Den ulastelige cubaner af Leonardo Padura
266
2007
978 87 91959 06 6
Pasado perfecto - oversat af Peer Sibast
1. udgave
“Kipling har en gang sagt, at en kvinde kun er en kvinde, men en god cigar er mere end det.”
– oplyser kriminalkommissær Mario Condes forfinede chef og forærer Mario en Davidoff 5000, som han bedes ryge med betydelig større følelse end de to pakker smøger, han ellers pulser hver dag. Svært, når man stadig har en ordentlig bøhmand på efter den halve flaske brun rom, der røg indenbords dagen før.
Hvis du ikke allerede har gættet det, er vi i Havana. Rom og cigarer er blandt de få tilgængelige nydelsesmidler i den caribiske kommuniststat, så der oses & tylles på livet løs, mens den evige sol bager, og livet går sin langsomme, skæve gang.
Leonardo Paduras krimier med den melankolske Mario Conde, hans kampfisk Rufino og vennerne Haretand, Den Tynde (100 kg) og dennes elskelige mor Josefina, der fremtryller guddommelige retter af næsten ingenting, skal ikke læses for en neglebidende spænding eller opskruet tempo. Alt tager den tid, det skal tage, og som cubanerne selv må læseren lære at se det store i det små. Less is more.
Også i “Den ulastelige cubaner” giver den forsorne Padura adskillige prøver på sin lune humor, på særprægede middagsretter og på svulmende kvinder med hofter som selve Stillehavet. Selv om handlingen finder sted i 1989, får læseren et udmærket billede af Havana som en blanding af blændende kolonial hovedstad og ørkesløst provinshul fanget i den kommunistiske æras dybe tidslomme.
Denne gang skal Mario prøve at finde den forsvundne erhvervsping Rafael Morin, der er højt på strå i partiet. Manden er samtidig Marios tidligere gymnasiekammerat, og hans delikat-yppige kone, Tamara, er Marios gamle, aldrig udslukte flamme.
Alle siger det samme om den forsvundne Morin; han er “perfekt, ulastelig, fremragende.” Nærmest et overmenneske og et strålende eksempel på den cubanske revolution. Kan det have sin rigtighed; findes den ulastelige cubaner virkelig?
En støt rygende og drikkende Conde graver i selskab med sin trofaste assistent Manolo en del snavs frem, alt imens han guffer Josefinas gode mad og forgriber sig på en smægtende kvinde. Og meget mere får vi ikke for den 25-øre.
