Den trofaste følgesvend af Egil Hvid-Olsen
391
2017
978-87-93434-76-9
I 500-året for reformationen, er det oplagt at læse historiske romaner om manden bag det hele. “Den trofaste følgesvend” er en roman om Martin Luther, skrevet af sognepræst Egil Hvid-Olsen.
Det fremgår af bogen, at der ligger adskillige års research bag romanen, hvilket den bærer præg af. Faktisk alt for meget. Som læser får jeg en fornemmelse af, at alt hvad denne research har ført med sig, er presset ind i en bog der bugner af faktuelle oplysninger. Når man interesserer sig lidt for emnet, er det slet ikke dårligt. Der er rigtig meget at blive klogere af. Men som skønlitteratur, fungerer bogen slet ikke.
Der er et væld af personer med i bogen, men de lider under overfloden af fakta. Der er ikke brugt ressourcer på at tegne personerne tydeligt, og de alle sammen er mere eller mindre karakterløse og derfor svære at skelne fra hinanden. Hovedpersonen, Martin Luther, er den der er tegnet tydeligst, men selv han bliver aldrig andet end en stumtjener der bruges til at hænge faktuelle oplysninger op på. Jeg lærer ham aldrig at kende, kan ikke mærke ham, og får ikke noget forhold til ham.
Sprogligt lader bogen en del tilbage at ønske. Fortællestilen er for det meste køligt opremsende, og forfatteren fortæller hvad der sker, fremfor at vise det. Der er meget “så sagde den det, og derefter gjorde de sådan og sådan”. Jeg savner at lære personerne at kende, jeg savner at se den verden der var deres. Jeg mangler at blive vist hvordan byerne ser ud, hvordan universiteter og klostre ser ud. Hvordan det føles at være der, hvordan der dufter, hvordan maden smager osv. Jeg får ingen af de oplysninger, men blot en konstant opremsning af fakta.
De ting der fortælles er som nævnt, interessante og lærerige, og vidner om forfatterens store forarbejde, men personer, steder og hele historien, forbliver todimensionel og får aldrig rigtig liv. Hvis der var blevet sorteret i faktuelle oplysninger, til fordel for at skabe liv i bogens univers, ville det have været perfekt. Som det er nu, har jeg lidt en følelse af at have læst en skønlitterær fagbog.
