Den tavse kvinde af A. S. A. Harrison

Jodi og Todd har boet sammen i rigtig mange år. Alt for mange, vil mange sikkert med rette indvende. De lever to parallelle liv, og mødes en gang i mellem over en overdådig veltilberedt middag, som den kønne Jodi fremtryller. Jodi er psykolog og værner om klienterne og hjemmet med et roligt, ophøjet overblik. Økonomisk kunne hun sikkert sagtens kvitte psykolog gerningen, men det er en af de få ting i livet, der giver hende glæde.
Todd ser altid oprigtigt frem til at deltage i de kulnariske middage, især nok fordi Jodi har en særlig evne til at se igennem fingre med hans notoriske sidespring. Det er jo alligevel ikke noget alvorligt.

Men hvad gør man, når manden – som man for øvrigt ikke er gift med – pludselig vil giftes. Altså med en ung, halvdum blondine som ydermere venter hans barn?

For det manglende ægteskabelige bånd er dyrt for Jodi, der ved papirløs skilsmisse får ret til INGENTING.

Jodi vælger en, håber jeg, utraditionel løsning. Hun sætter sig sammen med sin bedste veninde og planlægger, hvordan Todd kan dø inden hans kommende ægteskab bliver almindeligt kendt. Selvsagt uden at hun, Jodi, bliver hovedmistænkt.

I begyndelsen af bogen fandt jeg det utroligt kedsommeligt at læse om Jodis ture til markedet og hendes minutiøse gennemgang af middagsmenuerne. Men pointen er jo omvendt tydelig nok. Det er det, der fylder i hendes liv. Samtidig med den langsommelige beskrivelse af maden tegnes dog også et billede af en bestemt kvinde. En kvinde med evnen til at fortrænge alle ubehageligheder og gå med skyklapper livet igennem.

Lige til et vist punkt. Og det er her historien blomstrer. For Jodi tvinges til at tage sin overlevelsesstategi op til revision og overveje, hvordan i alverden det kunne gå så galt.

“Det er, som om hun ved at slå ham ihjel også har slået dele af sig selv ihjel. Men inderst inde ved hun, at de dele døde for længe siden – de dele, der var tillidsfulde og troskyldige, helhjertede og hengivne. Dele, der engang var levende, men som mistede blodtilførslen og blev til dødt væv i hendes psyke, bukkede under for en degeneration, der også invaderede det, der hverken var hende eller ham, men rummet mellem dem, selve forholdet.”

Lån bogen på biblioteket