Den tålmodige sten af Atiq Rahimi

Denne korte roman handler om en kvindes bekendelser overfor sin mand, der er blevet skudt i hovedet, i en gadekamp mellem forskellige grupper – i en by i Afghanistan!
Manden ligger paralyseret på gulvet. Eneste livstegn er hans vejrtrækning. Kvinden beder til, at han skal blive rask. Hun er blevet instrueret grundigt af den lokale mullah, der kommer på besøg 1 gang om ugen for at kritisere hende, for ikke at bede nok for mandens liv.
Hun fører lange samtaler – og bekendelser – med sin mand, der ikke kan svare igen.
Midt i kampene banker 3 mænd på døren og vil voldtage hende. Hun fortæller, at hun er luder, og på bedste kujonagtig vis, forlader de hende (den vantro) med hån og dødstrusler – hun slipper dog for at blive voldtaget.

Hun fortæller det til sin mand, som hun bruger som en sang-e sabur (en tålmodig sten man kan fortæller alle sine hemmeligheder, og som til sidst sprænger i luften af alle disse bekendelser)
Citat: “Tilgiv mig. Jeg var nødt til at sige sådan til ham, ellers ville han have voldtaget mig” ..”For mænd som ham er det at kneppe, eller voldtage en luder ikke nogen stor bedrift. At besudle et hul der allerede har været brugt af hundredvis af andre før ham, giver ingen følelse af viril stolthed”.

Den ene af mændene (læs dreng og jomfru) kommer dog tilbage dagen efter, og vil købe hendes seksuelle ydelser – hvilket hun må gå med til – og finder ud af, at det slet ikke er så slemt.
Hun bekender mere og mere til sin døende mand – og må til sidst betale dyrt for at lette sit tunge men modige hjerte.

At forfatteren er en mand, gør bestemt ikke denne roman mindre imponerende. Atiq Rahimi (født i Kabul 1962) besidder i al fald evnen til at se verden gennem et kvindes øjne – og meget overbevisende endda.
Han har også høstet adskillige priser for denne roman.

Dejligt befriende at læse/lytte til en afghansk kvindes bekendelser og tanker. Det bryder nogle fordomme og grænser – at inde bag burkaen, er der et menneske.

Lån bogen på bibliotek.dk